Persondata politik

Professor: Sådan bliver landsholdet bedre

Tredje generations-coaching, der blandt andet går ud på at finde sig selv, kan gøre fodboldspillere bedre, mener coaching-professor.

  • (Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Reinhard SteIter, der er professor i idræts- og coaching-psykologi, er på banen med sidste nye skrig inden for coaching.

I bogen ’Tredje Generations Coaching’ lancerer han et bud på, hvad fremtiden byder for ledere og ansatte, der vil være med på noderne:

- Jeg håber med 3. generations-coaching, at flere tør kaste sig ud i mere eksistentielt betydningsfulde samtaler, og finde sig selv, finde ind til kernen i motivationen igen og ikke mindst støtte hinanden meget mere, siger Reinhard Stelter i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet i forbindelse med lanceringen af sin sin nye bog.

Læs også på Videnskab.dk: Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller

Forestil dig Stig Tøfting i skrædderstilling føre eksistentielt betydningsfulde samtaler om sin barndom med henblik på at finde ind til sin kerne. Nej, vel?

Så hvordan er 3. generations-coaching egentlig forskellig fra hippie-kollektiver og Femø-lejren anno 1971?

- I 1.generation-coaching var det et spørgsmål om, hvordan man kom fra A til B. Hvordan bliver jeg eksempelvis danmarksmester i en eller anden sport?

- I anden generation spurgte vi ind til, hvordan verden så ud for den, der havde opnået sit mål. Hvordan ser verden ud, når jeg bliver danmarksmester? Her var ambitionen at frigøre resurser til nytænkning.

Læs også på Videnskab.dk: Her er de bedste videnskabelige fodboldhistorier

- Men i 3. generations-coaching kobler vi ideen om at realisere sig selv og se værdien af at dyrke elitesport sammen med den mere målorienterede tilgang fra idrætspsykologien. Vi kobler spørgsmålet om, hvordan man bliver Danmarksmester sammen med spørgsmålet om, hvorfor det giver mening for sportsudøveren.

- Jeg sidder eksempelvis lige med en bacheloropgave fra en studerende, som har været ude og interviewe håndboldspillere, der sidder på bænken. De er ekstremt frustrerede over ikke at kunne spille. Her vil det være trænerens opgave at give dem et udviklingsperspektiv, hvor disse spillere også ser meningen med deres funktion. De ville jo ganske simpelt være bedre spillere, hvis de ikke var så frustrerede.

- Det er ret anderledes fra hippie-kollektiverne, der jo mest af alt var navlebeskuende og indadvendte – de havde ikke noget særlig målorienteret fokus på at komme fra A til B.

Læs også på Videnskab.dk: Evnen til at tackle modgang afgør fodboldkampe

A til B – fair nok. Men tror du selv på, at du kan overbevise én eller anden hidsigprop af en leder om at føre eksistentielt værdifulde samtaler?

- Baggrunden for at koble målorientering sammen med selvrealisering og værdier er blandt andet, at lederskab jo har forandret sig: i dag består virksomheder af vidensmedarbejdere, som for det meste ved mere om deres felt end deres leder.

- På samme tid reflekterer de enormt meget over deres identitet. Derfor er det blevet nødvendigt for lederen og de ansatte at forholde sig mere til hinandens værdier – ikke mindst de værdier, der kan være med til af fremdrive samarbejde.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor hader kvinder fodbold

- Et godt eksempel er ’ansvarlighed’. Håndboldtræneren kan reflektere over, hvad han eller hun forstår ved ansvarlighed og hvorfor han eller hun forstår ansvarlighed på en bestemt måde. Bagefter skal det være muligt for spilleren på bænken at sige: ’Ok, du forstår ansvarlighed på denne her måde, men jeg forstår ansvarlighed på denne her måde'.

- En afstemning af værdier er jo vigtig for en fælles udvikling i organisationen.

Du inddrager den danske filosof Søren Kierkegaard. Han sagde engang, at livet skal leves forlæns, men forstås baglæns. Man kan godt frygte, at Daniel Agger bliver skrupforvirret af at tænke på den måde inde på banen. Går det ikke ud over præstationen hele tiden at tænke sig om?

- Når Daniel Agger skal sparke straffespark, så skal han ikke tænke sig så meget om – han skal være i nuet og bare sparke til bolden.

- Men 3. generations-coaching er jo en proces, som går forud for kampen. I Daniel Aggers tilfælde – såvel som mere generelt – går det ud på at skabe en kultur, hvor han tør fejle.

Læs også på Videnskab.dk: Otte typiske skader i en fodboldkamp

- Det handler om, at Daniel Agger netop tør slå tænkningen fra uden at være bange for, at han bliver slagtet efter kampen – det hænger sammen med en mere dialogisk kultur, hvor man inddrager hinandens værdier, siger Reinhard Stelter.

Én af vejene til mere dialog i 3. generations-coaching er, at lederen skal dele sin livshistorie. Betyder det, at Morten Olsen skal stå og tude sin barndom ud, inden han sender spillerne på banen?

- Nej, det betyder det ikke. Men det betyder, at hvis Morten Olsen har nogle værdier, han gerne vil dele med sine spillere, så kan han væve dem ind i sin egen historie.

- Jeg talte eksempelvis med en succesrig designer, der forklarer med sin egen historie, hvorfor det er vigtigt at vise sine ansatte tillid.

Læs også på Videnskab.dk: Vigtige fodboldkampe afgøres af fysik

- Da han var barn, gik han på en skole, hvor han var lille og skrøbelig. Men på skolen havde de en regel om, at eleverne skiftedes til at være gårdvagter. Det skete ved, at skolelederen viste eleven tillid ved at give ham eller hende et armbånd på, så alle kunne se, hvem der havde ansvaret for at holde øje.

- Ifølge designeren skyldes hans fokus på tillid netop den positive barndomsoplevelse. Og dén historie om, hvordan hans ledelsesstil ikke er tilfældig, men derimod i tråd med hans personlighed, kan han så bruge til at gøre sin ledelsesstil og sit fokus på tillid langt mere autentisk og troværdig,« siger Reinhard Stelter.

- Det giver i sidste ende et mere bæredygtigt lederskab.

Læs også på Videnskab.dk: Coaching styrker unge idrætstalenter

I 3. generations-coaching er du også inspireret af Søren Kierkegaards idé om, at du bliver dig selv gennem den anden. Betyder det, at Daniel Agger kun bliver sig selv gennem Nicklas Bendtner?

- I en hvis forstand: ja – især når vi tænker på en teamsport som fodbold. Der opstår en synergi-effekt mellem spillere på det samme hold.

- Nu er jeg tysk – så tag kampen for nylig mellem Tyskland og Portugal. Mario Goméz og Miroslav Klose har det med at kæmpe om pladsen i startopstillingen, men Goméz har en fordel, fordi han spiller sammen med Bastian Schweinsteiger i Bayern München. Der opstår en helt særlig relation imellem dem. I kampen mod Portugal under EM lavede Schweinsteiger en helt genial aflevering ind gennem tre portugisere til Goméz, som så scorer,« siger Reinhard Stelter.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor har Danmark ikke en Zlatan

- Men denne relation kan man ikke bare træne sig til. Den tager lang tid at opbygge. Det er netop her, 3. generation-coaching kan være nyttig.

Bogen ’Tredje Generations Coaching’ er udkommet på Dansk Psykologisk Forlag.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Hvorfor er fodboldtøj ikke aerodynamisk?

Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik