Persondata politik

Derfor kalder vi dem kammerjunkere

De søde småkagelignende bagværker, vi smider i vores koldskål, hedder kammerjunkere. Har du nogensinde tænkt på, hvorfor de har fået det navn?

  • (Foto: Thomas Borberg/POLFOTO)
(Foto: Thomas Borberg/POLFOTO)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Når sommeren er over Danmark, spiser vi koldskål. Det er så sikkert som amen i kirken. Lige så sikkert er det, at vi plumper små, runde stykker bagværk med det løjerlige navn kammerjunkere i koldskålen.

Men engang var en kammerjunker et embede ved hoffet, der lå allernederst i hierarkiet, skriver Videnskab.dk.

En kammerjunker lå under kammerherre og varetog primært opgaver med at servicere og opvarte de adelige eller personer ved hoffet.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan var kongens forhold til sine elskerinder

Ifølge Ordbog over det danske sprog beskriver H.C. Andersen i sine rejsedagbøger kammerjunkere således:

- Naar en Dansk kommer til Hamborg, og man i Hotellet ikke veed hans Titel, kaldes han Kammerjunker.

Dengang svarede det lidt til i dag at kalde nogen hr., forklarer Lars Trap Jensen, der er lingvist og ordbogsredaktør hos Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Man skal grave dybt i posen af ansatte ved hoffet for at finde en kammerjunker. Titlen er ikke blevet tildelt nogen siden Christian 10.’s død i 1947.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor har du altid plads til dessert

Det kan være svært at placere kammerjunkere i livets træ for bagværk. Særligt, fordi de er søde som en småkage, men tørre som en kiks.

Oprindeligt blev de formet som små boller, som blev bagt og så skåret over og bagt igen. Præcis, som man gør ved en tvebak. Derfor er tvebakken kammerjunkerens nærmeste slægtning.

Dens placering nederst i bagværkets hierarki har formodentlig givet den dens tilnavn.

- Ligesom adelstitlen kammerjunker regnedes bagværket ikke for noget særligt. Det var småt og uanseligt. Den levede kun i kraft af, at den var bundet op på retten koldskål, siger Lars Trap Jensen.

Læs mere på Videnskab.dk: Magnet får jordbær til at svæve

Første gang Lars Trap Jensen har set det lille bagværk omtalt som kammerjunker, er i en artikel fra Politiken 13. august 1903. Men han kan ikke sige, hvem der er manden bag navnet.

- Det er svært at sige, præcis hvor og hvordan navnet kammerjunker er opstået. Men sandsynligvis først som en spøgefuld brug af adelstitlen, altså som slang, siger han.

Koldskål var oprindelig en kold drik, som blev brugt som en mellemting mellem en forfriskning og et mellemmåltid. Det var slet ikke som den kærnemælkskoldskål, man kender i dag.

Oprindeligt var koldskål en forfinelse af den daglige drik – øl. Øllet blev krydret med sukker, citron og kanel og tyknet med revet brød eller rugtvebakker.

Læs mere på Videnskab.dk: Hold dig sund: Drik tre glas øl om dagen

Desuden fandtes der en helt anden version af koldskål - af frugt, hvor frisk frugt blev pureret, blandet op med vand og vin og krydret med sukker, citron og kanel. Det fortæller Else Marie Boyhus, der er mag.art. i historie og ekspert i ældre dansk madlavning.

Man skal helt op i det 20. århundrede for at finde opskrifter på den koldskål, som vi kender i dag.

- Fru Constantins kogebog fra 1902 bringer, foruden koldskål af jordbær eller hindbær og koldskål af øl, også koldskål af kærnemælk. I takt med, at kærnemælken i løbet af 1920'erne bliver mere og mere accepteret til menneskeføde, bliver det kærnemælks-koldskålen, der sejrer, fortæller hun.

Tidligere blev kærnemælken brugt til at fodre svin med.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvem var Sankt Hans?

Fælles for de tidlige udgaver af koldskåle var, at der blev serveret forskelligt bagværk til, spændende fra rugtvebakker over makroner til sukkerglaserede hvedebrødscroutoner, fortæller Else Marie Boyhus.

Kammerjunkeren, som vi kender den, er opstået nogenlunde på samme tid som kærnemælkskoldskålen.

- Kammerjunkerne blev opfundet sideløbende med kærnemælkskoldskålen. Man kender i hvert fald ikke oprindeligt til anden brug af kammerjunkeren. Så kammerjunkere og koldskål hænger tæt sammen, siger Lars Trap Jensen.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Hvorfor dufter sommerregn?

Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?

Din guide til sex i naturen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik