Persondata politik

Fantastiske billeder fra verdens laboratorier

Biologi behøver ikke være kedeligt - det viser denne opsigtsvækkende serie af eventyragtige billeder, som er bragt til verden gennem forskning i alverdens laboratorier, og som har vundet en stor, amerikansk fotokonkurrence.

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Se alle vinderbillederne på Videnskab.dk

En lyserød sommerfugl, flourscerende bjerge og snakkende elektriske fisk er nogle af de snapshots, der optræder blandt vinderne i en fotokonkurrence om biologi. Konkurrencen er sat i verden for at hylde de mest kunstneriske portrætter af biomedicinsk forskning.

Det er første gang, denne konkurrence løber af stablen, kickstartet af Federation for American Societies for Experimental Biology (FASEB). 100 billeder blev tilmeldt, 10 blev hædret med en pris.

Alle billeder er skabt af forskere som et biprodukt af deres biomedicinske forskning.

Læs også på Videnskab.dk: ”Grøntsager giver sexet hudfarve”

Billederne er blevet til, mens forskerne kæmpede for at opbygge kunstige stamcellefabrikker, kortlagde årsager til psykiatrisk sygdom eller fulgte produktionen af nye neuroner i den voksne hjerne.

Kunst var altså ikke målet - alligevel er der blandt vinderbillederne mange farvestrålende og abstrakte billeder.

Læs også på Videnskab.dk: ”Sexede stemmer lyver ikke”

Blandt vinderbillederne er der et snapshot af en skabelon i form af et trådfletværk, der understøtter og guider cellers vækst i opbygningen af nyt væv.

Man kan ikke se det, hvis man ikke lige ved det, men et andet billede er prydet af selvlysende grønne kugler, der er omgivet af bobler, som tilsammen kan skabe muskelstamceller.

Hvis det bliver for syret, kan man hvile øjnene på en collage, der giver et overblik over forskellige arter af elektriske fisk, som hver især trækker en hale efter sig i form af en kurve, der viser udsvingene i deres elektriske udgydelser.

Læs også på Videnskab.dk: ”Sådan går du bedst på højre hæle”

Et andet vinderbillede ligner umiddelbart et tredimensionalt kort, men faktisk er der tale om celler, som dækker blodårers vægge i nyren af en mus.

Li-Hsien Lin fra University of Iowa har skabt et billede, der umiddelbart ligner en lyserød sommerfugl, men som i virkeligheden afbilder fordelingen af forskellige slags enzymer på rygraden af en rotte.

Ved at forstå, hvordan disse enzymer arbejder og snakker sammen i dyrets - og vores - nervesystem, håber forskerne på at udvikle bedre medicin mod hjerte-kar-sygdomme.

Andre artikler på Videnskab.dk:

”Nu er verdens smukkeste naturbilleder kåret”

”Den vågne hjerne i den sovende krop”

”Maraton og triatlon skader hjertet”

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik