Videnskab & teknik

Kvindelig kamppilot på rummission

Kina sender sin første kvinde i rummet. 33-årige Liu Yang blev sendt af sted fra Gobi-ørkenen

  • Shenzhou 9-raketten blev lørdag sendt af sted fra Gobi-ørkenen med tre kinesiske astronauter om bord. (Foto: AP)
Shenzhou 9-raketten blev lørdag sendt af sted fra Gobi-ørkenen med tre kinesiske astronauter om bord. (Foto: AP)
1/2
Næste »

Liu Yang blev den første kinesiske kvinde i rummet, da Kina lørdag sendte Shenzhou 9-raketten af sted fra Jiuquan-rumfartscenteret i Gobi-ørkenen.

Den 33-årige kvindelige astronaut, der er major i det kinesiske luftvåben, blev opsendt sammen med to mænd på en 10 dage lang tur i kredsløb om jorden. Det er Kinas fjerde bemandede rumfart, oplyser internationale nyhedsbureauer.

Mens Liu Yang og hendes mandlige kolleger, Jing Haipeng, og Liu Wang, befinder sig i kredsløb om jorden, skal de gennemføre en manøvre, hvor to fartøjer kobles sammen. Det sker som led i forberedelser til opsendelse af en rumstation i 2020.

Liu Yang er gift, men har ingen børn.

- Lige fra begyndelsen har jeg fået at vide, at der ikke er forskel på mig og de mandlige astronauter, har den kvindelige astronaut tidligere sagt til det statslige tv-selskab CCTV

Kinas første bemandede rumfart fandt sted i 2003. Den næste tur var i 2005, hvor to astronauter blev sendt af sted. Både Sovjetunionen/ Rusland og USA har tidligere sendt kvinder på rumfartsmissioner.

Læs også

Der er lukket for nye kommentarer til denne artikel.

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Hvert andet barn har høreproblemer
Stor opbakning til TV-indsamling
Se billeder: Nederlag til Akutaaneq Kreutzmann i GOG Arena
Derfor vælger kollegaen sofaen
Vejleder skal holde elever igang
Hør Elsners sang til afdøde Simon Trolle