Persondata politik

Luftfartsselskab sparer vægt med iPad

Singapores ny luftfartsselskab har droppet tv i stoleryggene og udleverer i stedet underholdning på iPad

  • Singapores ny langdistance lavprisselskab Scoot er lettet for første gang og benytter en ny metode til at spare på det dyrebare brændstof. Selskabet har skrottet det indbyggede tv og erstattet det med iPads. (Foto: AP)
Singapores ny langdistance lavprisselskab Scoot er lettet for første gang og benytter en ny metode til at spare på det dyrebare brændstof. Selskabet har skrottet det indbyggede tv og erstattet det med iPads. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Singapores ny langdistance lavprisselskab Scoot er lettet for første gang og benytter en ny metode til at spare på det dyrebare brændstof. Selskabet har skrottet det indbyggede tv og erstattet det med iPads.

Luftfartsselskabet foretog mandag dets jomfruflyvning fra den asiatiske bystat Singapore til Sydney i Australien.

Scoot er moderselskabet Singapore Airlines' (SIA) forsøg på at tage konkurrencen op med den stigende efterspørgsel på billig flytransport i Asien, mens branchen også kæmper med stigende brændstofudgifter.

Passagerer på businessclass får udleveret iPads med film, tv-serier og spil, mens rejsende på økonomiklasse får tilbudt at kunne benytte en iPad på flyrejsen for 22 singapore dollar (omkring 100 kroner).

Læs: Se også: Tablets overhaler smartphones i 2013 Tablets overhaler smartphones i 2013

- En af grundene til at benytte iPads som underholdning om bord er, at de er lettere end de traditionelle indbyggede underholdningssystemer, og derfor sparer de brændstof, siger en talsmand for SIA til nyhedsbureauet AFP.

Brændstof er en af de største udgifter for luftfartsbranchen, og selskaber som SIA og Emirates fra Dubai siger, at de høje oliepriser er den væsentligste årsag til faldende fortjeneste.

SIA etablerede Scoot i november 2011 som et lavprisalternativ til de ordinære selskaber med op til 40 procent lavere billetpriser end normalt.

Dagen efter jomfruflyvningen siger Scoot, at man vil udvide rutenettet med to ugentlige afgange til Japans hovedstad, Tokyo, og til Taiwans hovedstad, Taipei. De ny ruter åbnes efter planen til efteråret.

Scoots flåde består af fire Boeing 777-200, og de flyver på ruter fra Singapore til Australiens Guldkyst, Sydney, til Bangkok i Thailand og til Tianjin i Kina.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik