Persondata politik
Videnskab & teknik

Danmark ramt af ni jordskælv på en uge?

Udstyret til måling af jordskælv er blevet så fintfølende, at det registrerer selv små rystelser. Det fik en opmærksom læser til at tro, at den var gruelig gal med den danske undergrund i starten af september måned.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

En agtpågivende læser af Videnskab.dk kløede sig noget i hovedbunden, da han bemærkede, at NORSAR – en klynge af seismometre nord for Oslo – havde registreret ni små jordskælv i Danmark i perioden 8.-12. september.

Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der registrerer seismologisk data i Danmark, har vi her til lands årligt omkring fem–ti små jordskælv.

Så den opmærksomme læser var forståeligt forundret over ni jordskælv på blot fem dage. Forklaringen er dog ikke en hyperaktiv undergrund eller kontinentalplader med ADHD, men en kombination af fintfølende måleudstyr og en stor flådeøvelse, skriver Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Er der kommet flere jordskælv?

Da Videnskab.dk fatter knoglen og ringer til GEUS fra at høre, om den er helt gal med den danske undergrund, får netmediet et noget uventet svar:

- Vi har ikke registreret jordskælv mellem 8.–12. september, men vi registrerede Søværnets sprængning af miner – det, NORSAR har registreret, er eksplosioner, lyder svaret fra Peter Voss, seismolog, GEUS.

- Hvis f.eks. fiskere får søminer fra 2. Verdenskrig i garnet, tager Søværnet ud og sprænger dem.

Udstyret til måling af jordskælv er efterhånden blevet så fintfølende, at man kan registrere sprængninger ned til omkring 100 kg sprængstof.

- Søværnet sender som regel en mail, så vi er advaret på forhånd, når de sprænger miner, fortæller Peter Voss.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor opdagede jeg ikke jordskælvet?

Søværnet bekræfter, at det var dem, der havde sat fut i NORSAR’s seismometre. Orlogskaptajn og chef for Frømandskorpsets EOD-afdeling (Ammunitionsrydningstjenesten) Lars Møller beretter, at Søværnet i selv samme periode havde sat sejl i en stor flådeøvelse i Østersøen og Kattegat kaldet DANEX.

- I forbindelse med DANEX har vi fundet otte–ni engelske søminer, som vi har destrueret, fortæller Lars Møller.

Det er typisk engelske miner, Søværnet finder eller fiskere fanger i deres garn, da de tyske miner fra 2. Verdenskrig som regel lægger begravet på dybere vand.

- Der er stadig 6.000 søminer fra 2. Verdenskrig, vi endnu ikke har fundet, fortæller Lars Møller.

Læs også på Videnskab.dk: Hør lyden af Fukushima-jordskælvet

Minerne ligger dog så dybt begravet, at de ikke er til fare for skibssikkerheden, pointerer han.

- Tyskerne lagde minerne i meget nøjagtige linjer, så finder man et par stykker af dem, kan man regne mønstret ud og finde resten af minelinjen.

- Englænderne kastede til gengæld deres miner ned fra luften, så de er gevaldigt spredt – nogle af dem landede sågar ikke i vandet, fortæller Lars Møller.

Læs også på Videnskab.dk: Hvordan forsvinder revner i jorden efter et jordskælv?

Søminer er ikke bare søens svar på heksehyl, men indeholder mellem 300 og 700 kg sprængstof, så det er ikke så mærkeligt, at de fintfølende seismometre giver udslag, når Søværnet sprænger dem.

Siden slutningen af 2. Verdenskrig har Søværnet søgt efterladte søminer. Sidste år fandt de fire styks, men i år har de altså haft mere held i sprøjten, slutter Lars Møller.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

10 myter om jordskælv

Kvinde døde mellem hænderne på dansk forsker

Hvorfor væmmes vi ikke ved sex?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik