Lækket video afslører nyt om Gud-partikel

En video fra det internationale atom-forskningscenter Cern afslører, at Higgs-partiklen kan eksistere

  • Sådan ser en simuleret udgave af Guds partikel ud. (Foto: Polfoto)
Sådan ser en simuleret udgave af Guds partikel ud. (Foto: Polfoto)

Ved en fejl er en video fra det internationale atom-forskningscenter Cern blevet lækket forud for onsdagens afsløring om nyt i sagen om den sagnomspundne Higgs-partikel - også kaldet Guds partikel.

Videoen afslører angiveligt, at en ny subatomar partikel er blevet fundet i det relevante spektrum.

- Vi har observeret en ny partikel, siger Joe Incandela, en talsperson for Cern i videoen, som var lagt ud på Science News hjemmeside.

- Vi har ret stærke beviser på, at der er noget. Det vil stadig tage os noget tid at bestemme partiklens egenskaber, siger han.

Cern påstår, at videoen kun er en af mange, som er filmet forud for onsdagens præsentation. Men mange spekulerer på, at det er netop den video, som vil blive vist ved præsentationen.

Den såkaldte Guds partikel er den sidste brik, som mangler i standardmodellen for partikelfysik, der kan forklare de grundlæggende kræfter i universet. Partiklen siger noget om, hvordan universet blev dannet, og den forklarer, hvorfor de partikler, som atomet består af, har masse - og dermed tyngde.

En opdagelse af Guds partikel vil være på højde med Einsteins relativitetsteori, og derfor er der stor spænding omkring dagens offentliggørelse.

Den officielle præsentation er i gang i CERN's hovedkvarter netop nu, og senere i dag vil det blive fortalt, præcis hvad det er, som de har opdaget.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Her er nyuddannede politibetjente
Tele-Post har fået stjålet 76 mobiltelefoner
Malik Berthelsen nu også formelt borgmester
Lars-Emil Johansen: En utæmmelig ener - nu i bogform
Ny naalakkersuisoq i arbejdstøjet
Usikkert om Ane Hansen kan fortsætte i forfatningskommissionen
sermitsiaq.ag