Derfor er danskerne vilde med Stein Bagger

I krisetider fantaserer vi om uhæmmet nydelse og stærke mænd – især dem, der bryder loven. Storsvindlere er forbrugersamfundets helte, konstaterer danske sociologer.

  • (Foto: Michael Altschul)
(Foto: Michael Altschul)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Ny dansk forskning viser, at vi er forblændet af storsvindlere. De gør nemlig det, som det moderne forbrugssamfund siger, vi skal:

Storsvindlerne er hæmningsløse og ekstremt dygtige, når det gælder om at opnå nydelse i form af rigdom og luksus.

Derfor fascinerer de os andre, der højst kan drive det til parkeringssnyd og lidt sort rengøring.

To sociologer har gennem interview med almindelige danskere fundet ud af, at når det gælder økonomisk kriminalitet i sværvægtsklassen, er vi mere fascinerede end forargede, skriver Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan bliver du rig uden at kopiere Stein Bagger

Forskerne beskriver den tid, vi lever i, som 'det senkapitalistiske samfund'. Her handler det om at få mest mulig nydelse, og det forsøger vi at opnå ved at forbruge, forklarer de.

Men helt tilfredse bliver vi aldrig. Vores længsel efter det, der kan tilfredsstille vores begær, er umættelig. De få, der går hele vejen, kalder på vores drømme.

- Folk som Stein Bagger fascinerer os, fordi de pirrer vores fantasi om at få opfyldt det begær, der driver hele det senkapitalistiske forbrugersamfund, siger Naja Buono Stamer, der er ph.d.-studerende ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan tjener du kassen som forsøgskanin

I foråret 2009 ville hun og Lasse Suonperä Liebst, der ligeledes er sociolog og ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, undersøge finanskrisens virkning på danskere, der var blevet særligt hårdt ramt.

De interviewede derfor en række fyrede, midaldrende arbejdere fra udkantsområder af Sjælland.

Sociologerne ville blandt andet undersøge, om de fyrede arbejdere ville pege på en syndebuk – et sted at placere ansvaret for den krise, der havde ramt dem så hårdt.

De to forskere havde forventet, at Stein Bagger ville få denne rolle.

Læs også på Videnskab.dk: Mænd bliver utro, hvis de tjener mindre end konen

Stein Bagger var på det tidspunkt massivt omtalt i den danske presse. Som administrerende direktør for IT-Factory havde han svindlet for over én milliard kroner.

På den baggrund var Stein Bagger den perfekte skydeskive - og et oplagt sted at placere vrede og frustration, troede de to forskere.

Resultatet var et andet.

Efterhånden som interviewene skred frem, opdagede forskerne, at Stein Bagger ikke blev opfattet som en syndebuk. Tværtimod.

Læs også på Videnskab.dk: Hvem vil være millionær?

I stedet lagde de fyrede arbejdere vægt på Stein Baggers mod og beslutsomhed. De beskrev ham som ’genial’, ’lynende intelligent’, ’klog’ og ’smart’.

Stein Bagger var alt andet end en syndebuk. I stedet for at være krisens årsag, blev han opfattet som løsningen: At det var folk som ham, der kunne bringe Danmark ud af den nuværende økonomiske krise.

En af de fyrede arbejdere sagde det sådan:

- Manden er lynende intelligent. Et eller andet sted synes jeg ikke, at han skal straffes. Man burde sætte ham ind på Christiansborg, for han har noget, de godt kunne bruge.

Læs også på Videnskab.dk: Ny tendens: Aktiesvindel fra hjemmecomputeren

I en videnskabelig artikel i tidsskriftet Dansk Sociologi, ’Fallos og finanskrisen eller, hvorfor Stein Bagger er en senkapitalistisk Urfader’, forsøger de to forskere at forklare den åbenlyse beundring for Stein Bagger.

Det gør de blandt andet ved at genoplive tanker fra en af psykologiens fædre, den østrigske psykoanalytiker og læge Sigmund Freud (1856-1939).

I sit essay ’Totem og Tabu’ fra 1913 beskrev Freud, hvordan forestillingen om en 'Urfader' etablerer religion og lov.

Urfaderen er brutal hersker, som både bliver afskyet og beundret. Når Urfaderen bliver dræbt, rammes stammens medlemmer (sønnerne) af en slags skyldfølelse, der gør, at de efterlever Urfaderens regler endnu stærkere, end da han var i live.

De to forskere er kommet frem til, at i det moderne, kapitalistiske samfund, hvor det gælder om at opnå nydelse gennem forbrug, har Stein Bagger samme funktion som Freuds Urfader.

Læs også på Videnskab.dk: Algoritmer er tikkende bombe under finansmarkedet

Stein Bagger-sagen, der sluttede med, at han meldte sig til politiet i Los Angeles og senere vendte hjem til Danmark, hvor han foran en dommer indrømmede sin skyld og blev idømt fængsel, er et drama om Urfaderens storhed og fald, mener de to sociologer.

Ikke en freudiansk Urfader, der indstifter religion og love om, hvad vi må og ikke må, men en moderne Urfader, nemlig forbrugersamfundets Urfader, der fortæller os, at det gælder om at nyde mest muligt.

Stein Baggers flugt og fængsling er dermed den symbolske Urfaders død.

Læs også på Videnskab.dk: Derfor virker Nigeria-breve

Når Stein Bagger er sat bag tremmer, kan vi for alvor drømme om ham. Så kan vi for alvor slippe vores fantasier løs om uhæmmet nydelse.

Derfor kan vi fantasere om Stein Baggers nydelse, og derfor kan vi både elske og hade den. Vi er forargede over hans mangel på moral, og samtidig har han vist os alle sammen, hvordan man virkelig skal nyde i det moderne forbrugersamfund.

- Fordi han symbolsk set er død, kan vi fantasere om, at han har levet op til samfundets diktum – dets udsagn – om nydelse. Det er derfor, de interviewede mener, at han kan gøre gavn på Christiansborg, forklarer Naja Buono Stamer.

Læs også på Videnskab.dk: Store firmaer er mere kriminelle

Nogle af de fyrede, midaldrende arbejdere drager politiske konsekvenser af deres fascination af Stein Baggers handlekraft.

I undersøgelsen udtrykker flere mistillid til de folkevalgte politikeres manglende handlekraft. I stedet mener de, at der skal en stærk ener til magten.

Eksempelvis siger en kvinde ved navn Ellen:

- Altså [politikerne] er for mange om buddet. Så længe der er tre til fire partier, der skal blive enige om tingene, så tror jeg ikke på, at der vil ske noget overhovedet.

En mand, Jakob, fortsætter:

- Ja, der skal være én dominerende magt.

Læs også på Videnskab.dk: Test: Bliver du narret af et falsk smil?

Også flere andre steder lægger de fyrede medarbejdere vægt på, at det danske politiske system og de danske politikere mangler handlekraft.

De længes med andre ord efter Urfaderen - den handlekraftige ener, der har evnerne og kræfterne til at hjælpe os ud af krisen.

De fyrede medarbejderes tanker bekymrer Lasse Suonperä Liebst og Naja Buono Stamer.

- Det er bekymrende, at i stedet for at kræve demokratisk kontrol med bankerne og finansmarkederne, så vil de fyrede arbejdere i stedet have en, der kan skære igennem demokratiets 'snakkerier'. De vil have en, der kan give dem forbrugersamfundets nydelse igen, og de er klar til at betale med demokratiet som pris, siger Naja Buono Stamer.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Nu er verdens smukkeste naturbilleder kåret

Rødhårede reagerer anderledes på smerte

Danske mænd er verdens mest brystfikserede

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik