Prutter fisk?

Fiskeprutter - det lyder mest af alt som en pose blandede bolsjer fra BonBon. Men findes de?

  • (Foto: Lars Hansen/POLFOTO)
(Foto: Lars Hansen/POLFOTO)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Den er god nok. Fisk prutter. I hvert fald nogle fisk.

Sådan lyder svaret fra Magnus Wahlberg, havbiolog og lektor ved Syddansk Universitet, på overskriftens spørgsmål ifølge Videnskab.dk.

I 2004 modtog han, som en af de få skandinaver, den alternative Nobelpris (Ig Nobel Prisen) for sin afsløring af, at sild prutter på livet løs.

Han opdagede, at Sveriges forsvar og efterretningstjeneste tog håbløst fejl, da de i koldkrigstiden i 1980'erne gennembombede Østersøen, fordi man mente at kunne høre russiske ubåde i dybderne. Det var i virkeligheden sild, der lukkede gas ud i store mængder.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

Den præcise årsag til sildens gasudslip er ikke videnskabeligt bevist, og Magnus Wahlberg kan kun gætte på, hvorfor fisken virkelig prutter. Han fremhæver to sandsynligheder

1. Stress

2. Vildledning af rovdyr

- Silden er et meget populært byttedyr blandt rovdyr, for eksempel spækhugger, haj og havmåge. Derfor har den lille fisk ofte brug for en overlevelsesstrategi, siger han og forklarer, at silden bruger sin svømmeblære i forsøget på at beskytte sig.

Læs også på Videnskab.dk: Blæksprutte sugede på delfins ædlere dele

De fleste benfisk har en svømmeblære, og hos silden er den konstrueret væsentlig anderledes end hos andre fisk.

- Svømmeblæren, der er fyldt med gas, er hos silden forbundet med analåbningen via en kanal. Denne kanal findes ikke hos nogen anden fiskeart, siger Magnus Wahlberg.

Når silden bliver stresset og bange, klemmer den gasbobler ud gennem kanalen, og det gør det svært for den sildesultne jæger at finde frem til sit bytte.

- En stor stime sild, der lukker gas ud på samme tid, får havet til at boble og syde som en gryde spilkogende vand. Jægeren bliver desorienteret og får svært ved at se sit bytte i det uklare vand, forklarer han.

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man tungere af at prutte?

Magnus Wahlberg fortæller, at blæksprutten bruger samme strategi som silden, når den føler sig truet. Den bruger bare blæk i stedet for gas.

Blæksprutten udløser en sky af farvestof og flygter fra angriberen, som på grund af farveskyen har svært ved at få øje på sit bytte. Silden og blæksprutten har altså denne afledningsmanøvre til fælles:

De besværliggør rovdyrets jagt ved at sløre udsynet og redder på den måde mange silde- og blæksprutteliv.

Læs også på Videnskab.dk: Er det sundt at spise fisk fra dåse?

Når silden prutter, nøjes den ikke med at begrænse jægerens evne til at se. Gasboblerne forstyrrer også den særdeles veludviklede hørelse, visse af havets rovdyr er udstyret med.

Det gælder for eksempel spækhuggeren, som bruger sin superhørelse, når den jager. Det gigantiske pattedyr udsender lyde og bruger de tilbagekastede ekkoer til at orientere sig.

- Dette fænomen kaldes biosonar eller ekkolokalisering, forklarer Magnus Wahlberg: Gassen fra sildestimen kaster spækhuggerens lyde ud til alle sider i stedet for tilbage til hvalen, der pludselig ikke ved, hvor lyden kom fra og hvilken vej, den skal gå.

Læs også på Videnskab.dk: Ukendt voldelig adfærd opdaget hos papegøjefisk

Den veludviklede prutteevne har altså en gavnlig effekt på sildebestandes overlevelse. Om andre fisk benytter sig af lignende strategier er uvist og uudforsket, fortæller Magnus Wahlberg.

Noget tyder dog på, at silden er den eneste pruttende fiskeart.

- Det er nemlig udelukkende sildefiskene, der har mulighed for at klemme gas ud af svømmeblæren og direkte ud i vandet, slutter havbiologen af.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Kan man møde hajer i danske farvande?

Hash giver varige skader i hjernen

Mystisk ’penis-dyr’ ånder via huden

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik