Persondata politik

Omvendte lyn fanget på film

Såkaldte 'red sprites', som er lyn, der går opad, er blevet fanget på kamera. Det specielle fænomen bliver undersøgt af DTU-Space

  • Se flere fotos af de omvendte lyn på astrophoto.dk. (Foto: Jesper Grønne)
Se flere fotos af de omvendte lyn på astrophoto.dk. (Foto: Jesper Grønne)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Sidste onsdag blev en meget speciel dag for himmelfotografen Jesper Grønne. Her fangede han nemlig et billede af et meget specielt fænomen kaldet 'red sprites', som kun er blevet fotograferet ganske få gange tidligere. Og aldrig før i Danmark.

'Red sprites' er omvendte lyn. Det fortæller Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker, til ekstrabladet.dk.

- Det er noget, som man forholdvist for nyligt opdagede ved, at man tog billeder af tordenvejr, og her kunne man se, at der ikke kun var lyn, der gik nedad, men altså også lyn, der gik opad i atmosfæren.

Det første billede af 'red sprites' blev taget i 1989, og siden da er fænomenet kun fotograferet ganske få gange. De røde sprites varer nemlig kun få milisekunder, og det er derfor uhyre svært at tage billeder af det ellers smukke syn.

Man ved ingenting
Det er ganske lidt, man ved om de røde sprites, og de er derfor blevet genstand for forskning verden over. Specielt er NASA interesserede i, om sprites kan være en risiko for rumfarten. Desuden ønsker man at finde ud af, om de påvirker atmosfærens kemi.

Og også i Danmark er man blevet nysgerrige efter at finde ud af, om og hvordan de røde sprites påvirker atmosfæren. Derfor har DTU-Space for et par år siden igangsat et projekt under ESA, Den Europæiske Rumorganisation, hvor man nu er i færd med at udvikle et videnskabeligt instrument, som skal op på den internationale rumstation. Projektet, som kaldes ASIM, har til formål at observere og lave statistik på de røde sprites.

- Formålet er at finde ud af, hvad der foregår, når de røde sprites opstår, siger Michael Linden-Vørnle.

Desuden håber man at blive klogere på, hvilken betydning de omvendte lyn har. Specielt har man fokus på, om klimaet hernede på jordens overflade bliver påvirket, når lynene ryger op i atmosfæren.

Hvis alt går efter planen, sendes instrumentet i luften i år 2015.

Mystik om de røde sprites
Hvor ofte 'red sprites' forekommer, ved man endnu ikke. Derfor ved man heller ikke, om det er et sjældent fænomen, eller om de forekommer hver gang, der er lyn og torden. Og det er altså endnu et spørgsmål, man håber, rumprojektet kan give svar på.

Du kan se flere billeder af 'red sprites' på himmelfotografen Jesper Grønnes hjemmeside astrophoto.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik