Bjørnedyr kan overleve 31 år i en dybfryser

Japanske forskere har genoplivet verdens mest sejlivede kræ efter 31 år. Forsøget er blevet kaldt en vild rekord, men ifølge en dansk professor er resultatet ikke spor overraskende

  • (Foto: Wikimedia Commons)
(Foto: Wikimedia Commons)

Det kan overleve total udtørring. Det kan klare kosmisk stråling. Ja, selv isnende temperaturer kan det sejlivede bjørnedyr, verdens mindste flercellede organisme, udholde. Det skriver Videnskab.dk.

Forskere fra National Institute of Polar Research i Japan beskriver i et nyt studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cryobiology, hvordan de har haft succes med at genoplive bjørnedyr fra mosser, som blev indsamlet i Antarktis i 1983 og har været frosset indtil foråret 2015.

'Vi har observeret genopretning for to individer og udvikling af et separat æg fra det antarktiske bjørnedyr, Acutuncus antarcticus, som giver os den længste dokumenterede overlevelse hos bjørnedyr som dyr og æg,' skriver studiets forfattere i afhandlingen.

Læs mere på Videnskab.dk: Bjørnedyr på rumvandring

Spørger man den danske bjørnedyrsforsker Reinhardt Møbjerg Kristensen, er opdagelsen dog ikke så overraskende.

'De har vist, at bjørnedyrene nemt kan klare 30 år i en dybfryser, men det vidste vi godt. Ude i naturen vil de blive udsat for, at der kan gå 20, 30 eller 100 år, inden de liver op. Så bjørnedyrene kan tåle det, men der er ikke mange, der har stillet den slags forsøg op,' siger Reinhardt Møbjerg Kristensen, professor på Statens Naturhistoriske Museum, som har læst det nye studie, men ikke selv har deltaget i det.

Bjørnedyr dør og liver op igen
Når forskerne kan fryse bjørnedyret ned i 30 år for bagefter at genoplive det, skyldes det en helt speciel forsvarsreaktion, som kaldes kryptobiose. Kryptobiose tillader nemlig bjørnedyret midlertidigt at sætte sine livsprocesser i stå, hvis det for eksempel bliver udsat for ekstrem kulde eller udtørring.

Folk tror, at de går i dvale på samme måde som en brun bjørn, hvor de sænker temperaturen, men det er noget helt andet. De dør faktisk. Det er spændende, men det har man vidst i de seneste 350 år,' siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Læs mere på Videnskab.dk: Bjørnedyret er en ekstrem overlever

Tidligere har man omtalt kryptobiose som en dvaletilstand, men rent faktisk er bjørnedyrene døde i en menneskelig forstand, fordi de reelt set intet stofskifte har. Når de alligevel ikke er døde i bjørnedyrsforstand, skyldes det de fire former for kryptobiose:

1. I det japanske forsøg, hvor bjørnedyrene blev frosset ned til minus 20 grader, gik de i såkaldt kryobiose, hvor bjørnedyrene blandt andet danner et protein, som forhindrer dem i at fryse ihjel.

2. En anden form for kryptobiose er anhydrobiose, hvor bjørnedyrene totalt udtørrer. For at udtørringen ikke er dødelig, erstatter bjørnedyret vandet i cellemembranerne med sukkerstoffet trehalose, som beskytter cellemembranen fra udtørring. Bjørnedyrene går ligeledes i det karakteristiske tøndestadium, hvor de trækker hovedet og benene ind i kroppen. Du kan se processen i videoen under artiklen.

3. Hvis bjørnedyrene stadig er i vand, men ingen ilt får, går de i anoxybiose. Her trækker de ikke benene ind. Tværtimod svulmer de op og ligger helt stille i indtil flere måneder.

4. Den sidste form for kryptobiose er osmobiose, som er kendt fra mange marine bjørnedyr. Her kan bjørnedyrene blive svøbt ind i saltkrystaller, hvis havvandet tørrer helt ud, men man ser også osmobiose, hvis det regner i tidevandszonen. Det vil sige, at osmobiosen optræder, hvis saltkoncentrationen i dets naturlige miljø enten bliver for lav eller for høj.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere presser verdens mest sejlivede dyr til det yderste

Bjørnedyrenes Superman hedder Echiniscoides sigismundi
Det er dog ikke alle bjørnedyr, som kan klare alle fire former for kryptobiose. For eksempel kan bjørnedyret fra det japanske forsøg tåle at blive frosset, altså kryobiose, men det kan ikke tåle at blive udtørret, da det er et ferskvandsdyr, fortæller Reinhardt Møbjerg Kristensen.

'Det er forskellige bjørnedyr, som kan de forskellige ting, undtagen det lille tidevandsbjørnedyr. Det kan det hele. Det er superhelten inden for alle bjørnedyr. 'The thoughest of all guys',' siger professoren.

Tidevandsbjørnedyret går også under det mundrette navn Echiniscoides sigismundi, og den lever både herhjemme og i Grønland og har været kendt i næsten 200 år. Ifølge Reinhardt Møbjerg Kristensen er tidevandsbjørnedyret så hårdført, at det formentlig kan overleve langt mere end 30 år i kryptobiose, fortæller professoren.

'Hvis de både er udtørrede, i vakuum og kølet ned til minus 80 grader, vil der for mig ikke være noget mærkeligt i, at de ville kunne overleve i mere end 100 år,' siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Læs mere om bjørnedyr på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kan jeg føle på min pande, om jeg har feber?

ANALYSE: Det store D-vitamin-paradoks

Har hunde virkelig brug for tøj?

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Hold jer fra Storsøen
Nu reagerer Fontain
For mange hjemløse på gaden
Operasanger på juletur i kysten
Filmrolle skal besættes i Nuuk
USA's præsidentvalg var det mest omtalte på Facebook i 2016
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen