Dansk forskning modbeviser kendt teori: Vores levealder har ingen grænse

Hvor gamle kan vi egentlig blive? Og hvad sker der med vores krop, hvis vi bliver ved med at blive ældre og ældre? En ny dansk undersøgelse mener at have svaret

Vi bliver ældre og ældre med årene. Men der er ingen grænse for, hvor gamle vi kan blive, mener forskere. Ifølge Maarten Rozing, der står bag ny undersøgelse af levealder, kan vi formentlig nå 135 år i det næste århundrede. Foto: Shutterstock
Vi bliver ældre og ældre med årene. Men der er ingen grænse for, hvor gamle vi kan blive, mener forskere. Ifølge Maarten Rozing, der står bag ny undersøgelse af levealder, kan vi formentlig nå 135 år i det næste århundrede. Foto: Shutterstock

I det øjeblik, du tager dit første åndedrag, begynder du at skære på længden af dit liv.

Hvor det engang var gammelt at blive 40, 50 eller 60 år, er det nu mere almindeligt at nå til 80 og 90.

I 1997 døde verdens ældste menneske som 122-årig. Men er der en grænse for, hvor gamle vi mennesker kan blive?

Forskere fra Københavns Universitet mener ikke, at aldersgrænsen findes, og det kan i princippet betyde, at vi kan leve vores liv i flere hundrede år.

* * *

Sidste år publicerede en gruppe forskere fra New York data, som de mente beviste, at mennesket er tæt på at nå den maksimale levealder på omkring 115 år.

Men en ny undersøgelse fra Københavns Universitet mener nu at kunne bevise det modsatte – at vi vil blive ved med at bryde rekorderne.

- Den gamle idé om levealderen siger, at når vi bliver født, har vi et vist antal hjerteslag i os, og dermed er vores alder bestemt ud fra uret i vores gener. Men en sådan grænse findes ikke, fortæller Maarten Rozing, adjunkt ved Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Sammen med professor Rudi Westendorp står han bag undersøgelsen.

- En bil har heller ikke en bestemt grænse for, hvor længe den holder. Når jeg køber en ny bil, kan jeg smadre den inden for to år, hvis ikke jeg passer godt på den. Hvis jeg passer ekstremt godt på den, udskifter dele og sørger for at sætte den i garagen, så kan den måske køre i 50 år eller mere, før den går i stå. Vi mener, døden er det samme. En ophobning af skader, supplerer Maarten Rozing.

Sådan bliver du gammel

Vil du gerne blive rigtigt gammel? Så ville de mest perfekte omstændigheder være et aflukket rum med den reneste luft, hvor du og din krop ville blive lagt under bedøvelse, mens tuber ville brødføde dig og slanger trække vejret for dig. På den måde ville alle skader blive elimineret.

Men ikke nok med, at det ville være inhumant og skabe voldsom debat, hvis man forsøgte sig med forsøgsdyr – det strider også imod menneskets lyst til at leve og opleve.

Drømmer du derfor om at blive over 100 år, bør du nok prøve dig med andre ting, du selv kan gøre – og som ikke involverer livslang bedøvelse.

Start for eksempel med den sædvanlige opskrift, der vil sikre dig et langt liv: Drop rygningen, og spis sundt og varieret. Uddannelse er også en faktor, der især har vist sig som en hjælp mod Alzheimer, mens der også er tætte forbindelser mellem livsglæde og livslængde.

- Det er svært at møde en 110-årig, der ikke er glad. Det kan godt være, de kan være deprimerede, men ofte er de optimistiske omkring livet, siger Maarten Rozing.

Resultaterne betyder, at vi på et tidspunkt kan leve i flere hundrede år. I hvert fald i princippet.

- Det kan lyde helt usandsynligt, og jeg tror heller ikke på, at vi kan nå så langt. Men der er ikke noget, der umiddelbart gør det umuligt, lyder det fra forskeren.

- Min personlige mening er, at vi nok kan nå at kunne blive op til 135 år gamle i det næste århundrede.

I øjeblikket kan danskerne forvente at blive gennemsnitligt 80 år gamle. Om ti år fra nu vil det højst sandsynligt være forøget til 82 år.

I lande som Sydkorea vil kvinderne være de første til at nå en gennemsnitlig forventet levetid på 90 år i 2030, men forskerne har ingen præcis ide om, hvad der vil komme til at ske i fremtiden.

En ting er dog sikkert: Vi bliver hele tiden bedre til at udskifte organer og reparere kroppen, mens der bliver udviklet både mekaniske og biologiske dele, der kan erstatte de ødelagte.

Men selv om vores teknologi er blevet bedre, er det imidlertid fortsat vores levemåde, der er vigtigst. Allerede fra første vejrtrækning begynder vi nemlig den ophobning af skader, som kun vil tage til med alderen.

- Vi kan øge skaderne rigtig hurtigt, hvis vi eksempelvis lever usundt, hvis vi bliver udsat for sygdomme, eller hvis der ikke er et ordentligt sundhedssystem. Vi kan derfor også nemt forsinke døden, hvis vi lader være med at ryge, passer på os selv, spiser rigtigt og gør miljøet omkring os bedre. Det er netop derfor, vores forventede levealder er steget gevaldigt de sidste 100 år.

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
 

 

Mens mennesket bliver ældre og ældre, er der dog også andre dele af kroppen, der skal følge med. For hvad med den rynkede hud, de svage muskler, den dårlige hukommelse og det svækkede hjerte?

- Hvis man tager en 100-årig i dag og ser på dennes udseende og helbred og så strækker dem til 135 år, så giver det selvfølgelig et frygteligt resultat. De ser jo allerede vældigt rynkede ud, så hvor rynkede kan de ikke nå at blive efter mange flere år? Men det er slet ikke sådan, det foregår, forklarer Maarten Rozing.

For som mennesket bliver ældre, så skubber vi både ophobningen af skader samt forringelsen af kroppen.

- Hvis jeg f.eks sammenligner et billede af min bedstefar som 70-årig med min far i samme alder, så er der en kæmpe forskel. Min far ser nu ud, som min bedstefar gjorde som 60-årig. Og det gælder også det indre. Så en 150-årig i fremtiden vil nok komme til at være og se ud som en 110-årig ser ud i dag.

Samme forskel kan også ses, hvis man sammenligner mennesker i samme alder fra forskellige lande. En gennemsnitlig 55-årig i Danmark vil nemlig se og føle sig meget yngre end en alderssvarende i Jordan.

- I Danmark er man meget privilegeret, når det kommer til sundhed, ernæring, miljø og så videre. Hvis man ejer den samme bil i Jordan og i Danmark, så vil den i Jordan blive udsat for mere støv, bumpede veje og varmt og tørt vejr. Alt sammen omstændigheder, der har en effekt på dens levetid. Det er det samme for mennesker, siger Maarten Rozing.

Her bliver du ældst

Levealderen er gennemsnittet for begge køn.

Japan: 83,7 år

Schweiz: 83,4 år

Singapore: 83,1 år

Australien: 82,8 år

Spanien: 82,8 år

Island: 82,7 år

Italien: 82,7 år

Israel: 82,5 år

Sverige: 82,5 år

Frankrig: 82,5 år

Sydkorea: 82,3 år

Danmark har en gennemsnitlig levetid på 80,6 år og ligger nummer 27 på listen.

Kilde: WHO/Life expectancy report 2016

Drømmer du om et langt liv, skulle du dog have have været født i Japan i stedet for i Danmark.

Af grunde, Maarten Rozing ikke har et klart svar på, er det nemlig her, folk lever længst. Japanerne er nummer ét med den længste levetid i verden – også selv om det er svært at sammenligne lande, når det kommer til længden på livet. Variablerne er utallige.

Fælles for alle de førende levealder-lande er dog ét enkelt punkt: Velfærd.

- Økonomisk velfærd er en kæmpe forudsiger for levetid. Mængden af penge, et samfund bruger på velfærd, hænger sammen med, hvor længe dets befolkning lever. Og derfor er Danmark også med i toppen.

Velfærdssamfundet er dog også det, der vil komme under stort pres, når folk bliver ved med at blive ældre. Ordet ’ældrebyrde’ er ikke helt fremmed i Danmark, og den vil blive større i takt med, at folk lever længere, men går fra arbejdsmarkedet som 67-årige. Til sidst vil det potentielt betyde en ende på velfærdsstaten, omend det ,ifølge Maarten Rozing, slet ikke er så apokalyptisk.

- I Danmark er man så småt ved at hæve pensionsalderen. Hjernen bliver nemlig også bedre til at holde sig skarp i flere år, og derfor bliver vi i bedre stand til at kunne blive på arbejdsmarkedet.

Samtidig vil opfattelsen af livs-stadierne også ændre sig i takt med, at vi bliver ældre. Mens barndommen og teenagetiden vil være det samme, så bliver voksenlivet nemlig udvidet gevaldigt i den anden ende.

- Der er en helt ny horisont forude. Vi skal forberede os på, at vi nok bliver mere end 90 år gamle, lyder det fra forskeren.

Interaktivt element

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen