Danske raketbyggere i konflikt: Vil sende raket op samme dag

To private raketinitiativer planlægger at sende raketter op i samme område øst for Nexø ved Bornholm

02:51
Sådan så det ud, da Nexø I blev skudt af sted og plaskede i havet alt for tidligt sidste sommer. Video: Copenhagen Suborbitals

En flok frivillige raketbyggere fra foreningen Copenhagen Suborbitals har 26. august planlagt at afprøve deres hidtil mest komplicerede bedrift, raketten Nexø II.

Det vil de efter som led i håbet om at være de første amatører, der sender et menneske i rummet en uvis dag i fremtiden. Raketten, de vil sende op her i august, er ubemandet, men missionen kan lade amatørerne komme tættere på målet.

Problemet er dog, at det nu viser sig, at der er nogle andre danskere, som vil sende en raket op præcis samme dag og næsten samme sted.

Ikke på talefod
Det er den private virksomhed Raketmadsens Rumlaboratorium, som har booket den tid til raketopsendelse den samme dag.

Det skriver Ingeniøren.

Både Raketmadsens Rumlaboratorium og Copenhagen Suborbitals vil opsende raketterne 26. august fra ES D139 øst for Nexø ved Bornholm.

Det kan betyde, at opsendelserne kan ende med at blokere for hinanden, og det kan få økonomiske og tekniske konsekvenser for begge projekter.

Raketmadsens Rumlaboratorium og Copenhagen Suborbitals er yderligere udfordret af, at forholdet mellem dem ikke er for godt.

Peter Madsen og folkene i hans gamle forening Copenhagen Suborbitals har i lang tid ikke været på talefod.

Ved en generalforsamling i Copenhagen Suborbitals måtte Peter Madsen forlade foreningen på grund af en konflikt. Efterfølgende har Peter Madsen skabt sit eget raketfirma.

Begge aktører fortæller dog, at de har taget kontakt til hinanden for at finde en løsning.

Missionen er langt fra den første, Copenhagen Suborbitals har sat i gang. Grafik via Copenhagen Suborbitals
Missionen er langt fra den første, Copenhagen Suborbitals har sat i gang. Grafik via Copenhagen Suborbitals

Måske kan dagene fordeles
Copenhagen Suborbitals skal opsende én raket, mens Raketmadsens Rumlaboratorium har to identiske raketter, der skal til vejrs fordelt på to weekender.

I teorien ville de kunne fordele de to dage i weekenden mellem sig.

Men det kan måske komme til at betyde, at Raketmadsens Rumlaboratorium ikke når at få opsendt begge raketter, hvis nu vejret er dårligt på opsendelsesdagen.

Virksomhedens anden raket skal efter planen opsendes i weekenden 3. og 4. september.

Rent teknisk vil det dog også være et problem at bruge samme dag, fordi begge opsendelser er nøje planlagt med følgeskibe. Det vil formentligt være svært at integrere med hinanden.

1 af 2 Missionen er langt fra den første, Copenhagen Suborbitals har sat i gang. Grafik via Copenhagen Suborbitals
2 af 2 Copenhagen Suborbitals vil sende sin raket op fra en platform, der hedder Sputnik. Foto: /ritzau/
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen