Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Den er god nok – det gør ondt at have kærestesorger

Smerterne, når kæresten går fra dig, kan faktisk sammenlignes med de abstinenser, misbrugere får, når de går på afvænning

  • Når vi er sammen med den, vi elsker, er vi mindre bange og mere lykkelige. Når de pludselig er væk, får vi abstinenser, forklarer neuroforsker i bog. (Foto: Colourbox)
Når vi er sammen med den, vi elsker, er vi mindre bange og mere lykkelige. Når de pludselig er væk, får vi abstinenser, forklarer neuroforsker i bog. (Foto: Colourbox)

De fleste af os kender den smertefulde følelse, et brud med et menneske, man er forelsket i, kan forårsage.

Og der er faktisk noget om snakken, når man siger, at ’kærlighed gør ondt’.

I sin bog ’The Idiot Brain’ giver neuroforsker Gary Barnett den præcise forklaring på, hvorfor det gør ondt, når et forhold slutter. Faktisk så ondt, at det med rette kan sammenlignes med de abstinenser, misbrugere får, når de bryder med det, de er afhængige af.

I et godt og kærlighedsfyldt forhold, skriver forskeren ifølge ScienceDump, fyldes vi op med en stor portion af positive og belønnende hormoner som dopamin og oxytocin. De udløses, når vi er tæt på personen, vi elsker. Samtidig gør nærværet den del af den menneskelige hjerne, Amygdala, som gør os bange og styrer vores negative følelser, mindre aktiv.

Derfor føles det som bekendt rigtig godt at være forelsket. Vi vænner os til det i en sådan grad, at man nærmest kan sige, at vi bliver afhængige af de mange positive hormoner. Når de pludselig forsvinder, får vi symptomer, der mest af alt minder om abstinenser, skriver Dean Burnett i sin hjerne-bog.

Så der er faktisk ingen tvivl om, at smerten ved et brud med kæresten er helt reel. Heldigvis er vores hjerner rimeligt fleksible og derfor i stand til at tilpasse sig den nye situation – eller finde et nyt ’objekt’, som kan give os de samme følelser igen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen