Forskere fanger monster-dybhavsfisk ved et tilfælde

Det var slet ikke planen, da australske forskere pludselig havde verdens dybest levende rovfisk i nettet. Havmonsteret er et ægte overfaldsrovdyr, og så er den både han og hun på samme tid

Mød øglefisken B. Ferox. Verdens dybest levende rovdyr. Foto: Asher Flatt
Mød øglefisken B. Ferox. Verdens dybest levende rovdyr. Foto: Asher Flatt

Dybt under havets overflade, gemmer der sig fisk og andre skabninger, der mest af alt ligner noget fra en horror-film.

Det erfarede en gruppe australske forskere fra det Australske Marine Biodiversitets Center også, da de ved en fejl hev, hvad der angiveligt skulle være, verdens dybest levende rovdyr op i nettet.

Det skriver livescience.com ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af dybhavsmonsteret:

Består primært af mund og tænder
Fangsten med det brede tandsmil viste sig at være en Bathysaurus ferox.

Med et hoved som et monster, syleskarpe tænder og en gennemsigtig åle-agtig krop, lever B. Ferox op til sit navn, der kan oversættes til 'vild dybhavsøgle'.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er du for en fisk? Forskere finder mystisk, lilla væsen i havets dyb

'Denne frygtindgydende rædsel fra havets dyb består primært af mund og tænder, så når den først har fanget dig, er der ingen vej ud', skrev Asher Flatt, skibets kommunikationsansvarlige i en blog på det Australske Marine Biodiversitets Center ifølge Videnskab.dk.

B. Ferox lever 1.000-2.500 meter under havets overflade. Som andre øglefisk er den ’bentisk’, hvilket vil sige, at den lever langs havbunden og ofte skjuler sig under dyndet for at angribe sit bytte.

- Jeg vil beskrive dem som en slags hvile-og-vente-rovdyr. De begraver sig selv under sand eller mudder, ligger stille, og hvis noget svømmer forbi, angriber de og spiser det, fortæller John Sparks, der er kurator på det Naturhistoriske Museum i New York til livescience.com ifølge Videnskab.dk.

Er både han og hun på samme tid
Man har før forsøgt sig med at have forskellige øglefisk i akvarier med andre typer fisk, men de ender altid med at spise alle de andre fisk, fortæller John Sparks.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere finder sjældent to-hovedet marsvin

Samtidig udgør de selv et dårligt bytte for andre dyr, da deres kød er meget grødet.

Men selvom B. Ferox er uappetitlige og måske heller ikke er noget, du selv føler dig særlig tiltrukket af, så finder de hinanden mægtig tiltrækkende og er gode til at yngle i en fart.

B. Ferox er nemlig hermafroditter og har altså både hanlige og hunlige kønsdele.

Det gør dem i stand til at formere sig langt hurtigere end de fleste andre fisk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Er det sundt at spise bussemænd?

Onanerer dyr?

Satellit smadrer kvante-rekord og baner vej for hackerfrit internet

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen