Forskere finder ukendt årsag til fedme

Nogle gener gør både mus og mennesker fede, viser ny forskning. Generne peger på, at epigenetik - hvordan vores DNA er foldet - kan spille en større rolle end livsstil, når det gælder udviklingen af fedme

  • Arkivfoto: POLFOTO
Arkivfoto: POLFOTO

Ny forskning med dansk islæt viser, at epigenetik potentielt kan spille en meget større rolle i den verdensomspændende fedmeepidemi end hidtil antaget. Epigenetik handler grundlæggende om, hvordan kroppen kan organisere gener, så de er enten tændte eller slukkede.

I et nyt studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidskrift Cell, viser forskere fra Max Planck Instituttet i Freiburg, at epigenetisk regulering af en række gener kan lede til spontan udvikling af fedme blandt både mus og mennesker. Det skriver Videnskab.dk.

Studiet peger også på, at kost og gener muligvis ikke er hovedårsagen til, at over én milliard mennesker i dag er overvægtige, mens 300 millioner er klinisk fede med et BMI på over 30.

Læs også på Videnskab.dk: Farvel ebola, hej zika: Disse vira truer verden

Til gengæld kan miljøfaktorer som eksempelvis stress, temperaturer eller tarmbakterieflora, og den måde de ændrer på kroppens regulering af forskellige gener, muligvis være synderen.

- Når vi sammenligner vores epigenetiske fund i mus med både fedtprøver fra overvægtige børn og tvillingestudier, ser vi, at den epigenetiske regulering af de samme gener spiller en stor rolle for, om mennesker eller mus med identisk genetisk arvemasse bliver tykke eller tynde. Epigenetikken ser ud til at spille en generel meget stor rolle i udviklingen af fedme, og det er tankevækkende, forklarer ph.d. Kevin Dalgaard, der har lavet sin forskning ved det anderkendte tyske forskningscenter, Max Planck Instituttet i Freiburg.

Læs også på Videnskab.dk: Motion er ikke den bedste måde at tabe sig på

I dag arbejder Kevin Dalgaard som diabetesforsker hos Novo Nordisk.

Professor MSO Anders Lade Nielsen fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet forsker selv i epigenetik, og han har forsket 15 år i de samme gener, som Kevin Dalgaard har undersøgt.

Anders Lade Nielsen har ikke deltaget i det nye studie, men han har alligevel svært ved at skjule sin begejstring over det.

- Det er et fantastisk godt studie. Det er lang tid siden, vi har set et studie med så store implikationer for vores forståelse af epigenetikkens indflydelse på fedme, siger han.

Specielt hæfter Ander Lade Nielsen sig ved, at det ifølge det nye studie ser ud til, at generne enten gør mennesker og mus fede eller ej. Der er ingen glidende overgang mellem de to stadier. Det er enten tændt eller slukket.

- Det er meget overaskende. Der må ligge noget i fedtcellerne, som gør, at de kan gå to forskellige veje, hvor den ene leder til fedme, mens den anden leder til normalvægt. Det virker som om, at der er stor grad af tilfældighed involveret i det her. Det vil være enormt interessant at finde ud af, hvilke miljømæssige faktorer afgør, hvorfor to mennesker med den samme genetik følger den ene eller den anden epigenetiske vej til normalvægt eller fedme, synes Anders Lade Nielsen.

Tager vi fire skridt tilbage og starter helt forfra, hvilket er nødvendigt for at forstå det nye forskningsresultat, så handler det nye studie om polyfenisme.

Begrebet polyfenisme dækker over, at to individer af samme art kan have helt identiske arvemasser, men alligevel være forskellige.

Det kan eksempelvis dreje sig om genetisk identiske sommerfugle, der har forskellige farver vinger, men det kan også dreje sig om genetisk identiske mus eller for den sags skyld mennesker, hvor nogle mus eller mennesker udvikler spontan fedme, mens andre forbliver normalvægtige. Det til trods for, at gener, kost og aktivitetsniveauer er ens.

Læs også på Videnskab.dk: Kan der være sammenhæng mellem fodboldspillers mål og kendtes dødsfald?

- Vores studie er det første til at pege på, at polyfenisme også muligvis eksisterer i mennesker. Vi har kun studeret fedme, men det kan være, at polyfenisme også kan relateres til andre sygdomme som eksempelvis cancer, fortæller Kevin Dalsgaard.

Når nogle mus eller mennesker udvikler fedme, mens deres genetisk identiske brødre og søstre ikke gør det, peger det på, at et eller andet piller ved reguleringen af forskellige gener, og selvom generne er ens mellem de tykke og tynde, er kontrollen af generne det ikke.

Undersøgelserne omfatter også studier af overvægtige børn og enæggede tvillinger. Læs hele artiklen på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvor sund er mørk chokolade egentlig?

Nej, amerikanske rapper, Jorden er virkelig ikke flad

Fup-forsker: Jeg snød millioner til at tro, at chokolade slanker

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kulden koster i privatøkonomien
Hvem bliver boende hos mor?
IA: Ingen dato for grønlandsk selvstændighed
Tøbrud mellem Tanbreez og Naalakkersuisut
Tele-Post lancerer ubegrænset mobiltelefoni
IA's folketingsmedlem kræver ligeværdighed
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen