Forskere: Ny planet opdaget i solsystemet

Forskere har fundet bevis for, at der er ni planeter i vores solsystem

  • Universitetet har tegnet en skitse, der viser, hvordan de mener, at planeten ser ud. (Foto: Caltech)
Universitetet har tegnet en skitse, der viser, hvordan de mener, at planeten ser ud. (Foto: Caltech)

Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

Indtil nu har man ment, at disse otte planeter er de eneste i vores solsystem.

Men onsdag har to forskere offentliggjort nogle af resultaterne af en bemærkelsesværdig rapport, hvor de mener, at de har fundet bevis for, at der eksisterer en niende planet.

Det skriver flere amerikanske medier deriblandt USA Today og New York Times.

I rapporten står der, at man har fundet 'overbevisende' tegn på, at der eksisterer noget stort i vores solsystem, som vi endnu ikke kan se.

De mener, at man vil definere dette som en planet.

- Vi er ret sikre på, at der er en derude, siger professor ved det teknologiske universitet i Californien, Michael E. Brown.

Ikke fundet endnu
I et videnskabeligt tidsskrift har han og kollegaen Dr. Batygin fremlagt en detaljeret bevisførelse for, at planeten eksisterer. Men rent faktisk har man ikke set den endnu.

Man har døbt den 'Ninth Planet', og man mener, at den er på størrelse med Neptun.

De har valgt at offentliggøre deres fund så tidligt i processen, da de ønsker, at andre astronomer skal holde øje med den.

- Vi kunne have tiet stille og i stilhed brugt de næste fem år på at undersøge himlen i håbet om at finde den. Men jeg vil hellere have, at den bliver fundet så hurtigt som muligt, siger Michael E. Brown.

Hans kollega, Konstantin Batygin, fortæller, at det er første gang i 150 år, at man har fundet bevis på, at der eksisterer flere planeter i vores solsystem.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Julemarked i Narsaq
KNR: PFA Soraarneq udskyder flytning
Grønlandsk kunstner udstiller på Filippinerne
Kunst mod mobning
Politikere soler sig i forundersøgelser
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen