Internettet myldrer med katte i tape-firkanter – her er forklaringen

For nylig opdagede internettet, at katte elsker at sætte sig i en firkant markeret med tape på gulvet. En amerikansk dyreadfærdsforsker har forklaringen.

For tiden flyder Twitter over med katte, der simpelthen ikke kan lade være med at parkere sig i firkanter markeret på gulvet.

Kattene lader til at finde firkanterne uimodståelige. Beskederne på Twitter samler sig under hashtagget #CatSquare.

Og forklaringen på den mærkelige adfærd er helt enkelt, at kattene foretrækker at krybe sammen i klart afgrænsede områder.

Katte maser sig nemlig fra naturens side ind, hvor de kan, fordi de føler sig trygge og sikre i små kroge og gemmesteder. Det fortæller professor emeritus i dyreadfærd fra Tufts University Nicholas Dodman til theconversation.com ifølge Videnskab.dk:

Katte elsker kasser – undtagen til transport!

Katte laver også små, uanseelige reder, hvor kattemor føder sine unger og sørger for, at kuldet har det trygt og sikkert.

Læs mere på Videnskab.dk: Her er hemmeligheden bag livagtige, velbevarede mumiehoveder

 

Det kan man se blandt både hun- og hankatte, uanset om de er kastrerede eller ej, skriver theconversation.com ifølge Videnskab.dk.

Katte kan godt lide små, trange opholdssteder - lige med undtagelse af transportkasser og kattebure, som vækker dårlige minder om ture i bilen eller besøg hos dyrlægen.

En ‘kasse’ på gulvet, markeret med tape, har selvfølgelig ikke vægge, men denne ’virtuelle’ kasse repræsenterer i det mindste en afgrænsning for kattene.

Tesen afprøvet i hollandsk studie

Den virtuelle kasse leverer altså en slags tryghed og psykosomatisk trøst.

Hollandske forskere har også afprøvet ’kattekasse-teorien’ ved at udlevere katte-shelter-kasser som en slags tilflugtssted til katte.

Læs mere på Videnskab.dk: Simpel visuel test kan afsløre din IQ

 

Forskerne fandt, at de katte, der havde en tilflugtskasse, hurtigere tilpassede sig deres nye omgivelser end kontrolgruppen.

Forskerne konkluderede derfor, at kattene med kasser var mindre psykisk belastede, fordi de havde et sted, hvor de kunne søge tilflugt.

Katte har brug for tilflugtssteder

Alle katteejere bør derfor huske på, at deres kat har brug for en kasse eller lignede.

Et højtplaceret tilflugtssted er endnu bedre. Når katten er højt oppe, har den godt udsyn og føler sig tryg.

I mangel af bedre kan en firkant på gulvet levere lidt tryghed. Men en skotøjsæske, kasse eller papirspose leverer nok en større følelse af tryghed, skriver theconversation.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor væmmes vi ikke ved sex?

 

Hvorfor er tis gult?

 

Unikt fund på vikingegravplads

 

 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere