Katastrofefilmen 'The Day After Tomorrow' kan blive virkelighed

Husker du katastrofefilmen ’The Day After Tomorrow’, hvor ændringer i Golfstrømmen fører til Jordens undergang? Ny forskning viser nu, at filmen desværre ikke er helt så gal på den, som man kunne ønske sig

Se hvordan scenariet udspiller sig i filmen her
1/2
Næste »

Orkaner som smadrer Los Angeles, ny istid på få dage og millioner af mennesker på vild flugt.

Det er de uhyggelige konsekvenser af klimaforandringerne i katastrofefilmen The Day After Tomorrow fra 2004, skriver Videnskab.dk.

Filmen er dog blevet kritiseret for i bedste Hollywood-stil at overdrive og fejltolke videnskaben.

Men efter at forskere det seneste årti har nedtonet sandsynligheden for, at klimaforandringerne kan påvirke Den Nordatlantiske Strøm – ofte kaldet Golfstrømmen – viser ny forskning, at filmen måske alligevel ikke er helt gal på den.

Se en video på Videnskab.dk, som viser, hvilke aspekter af The Day After Tomorrow, der er realistiske nok.

Klodens temperatur stiger generelt, men der er samtidigt et lille område i Nordatlanten, hvor havtemperaturerne er de koldeste siden 1880, hvor man begyndte at måle temperaturerne.

- Det er formentligt den globale opvarmnings afsmeltning af Grønland, som kan forklare ændringerne i Nordatlanten, der kan få store klimamæssige konsekvenser globalt. Ikke bare i en fjern fremtid, men lige nu og her, siger Jason Box, som er forskningsprofessor hos Afdeling for Maringeologi og Glaciologi hos GEUS, til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere: Her er det dummeste sted, du kan blive tatoveret

Jason Box er medforfatter på et nye studie, der for første gang kobler afsmeltningen af Grønland så tæt sammen med afkølingen i Nordatlanten. 

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.

Læs mere på Videnskab.dk: Får jeg lort i næsen, når det lugter af bæ?

- Den globale opvarmnings påvirkning på Den Nordatlantiske Strøm er klimaets akilleshæl. En lille forstyrrelse lokalt i Nordatlanten får globale konsekvenser for klimaet, siger Jason Box.     

I videoen på Videnskab.dk, hvor Jason Box også medvirker, kan du blive klogere på sammenhængen – og forskellene – mellem The Day After Tomorrow-filmens skræmmebilleder og de nye forskningsresultater. 

 

Andre artikler på Videnskab.dk:
Hvor ofte skal man vaske hår?

Hønen eller ægget: hvad kom først?

Skal jeg gå på arbejde eller blive hjemme, når jeg er sløj?

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen