Kessler, go home: Blæksprutter slås om mage i vild video

For første gang har forskerne fanget to blækspruttehanner på film, mens de slås om en mage. Resultatet er mildest talt spektakulært

Det lyder som et manuskript, der kunne være skrevet af Shakespeare. En han møder en hun, men en rival angriber og overtager pladsen ved hendes side. Den første han giver dog ikke op, og ved hjælp af snilde og styrke vinder han hende tilbage.

Men der er ikke tale om et skuespil. Det er blodig alvor på havets bund, når forskerne for første gang filmer to hanner af arten sepiablæksprutte, mens de slås om en hun, skriver mbl.edu ifølge Videnskab.dk.

Se en video af den spektakulære slåskamp på Videnskab.dk.

I optakten til kampen rækker blæksprutternes arme ud efter hinanden, deres pupiller udvider sig, og deres hudfarve glimter. Så begynder kampen: Blæksprutterne skifter farve for at true hinanden, bider og skyder med blæk.

- De har et stort repertoire af former for adfærd, de kan bruge til at signalere til hinanden, og vi begynder først nu at forstå nogle af dem. De fleste af de her kampe er faktisk disse smukke, forbløffende hudfremvisninger. Det er en ond kamp med farver, siger Justine Allen, der er adjunkt ved Brown University i USA og en af forskerne bag videoen, til mbl.edu.

Læs mere på Videnskab.dk: Se dødskampen mellem blæksprutte og fisk

Hun var i gang med sin ph.d., da hun optog blæksprutterne i 2011, og det fik dengang hendes vejleder til at løfte øjenbrynene.

- Det var en fuldstændig serendipitetisk (at finde uden at lede, red.) videooptagelse, som jeg i virkeligheden havde ledt efter i 20 år, siger Roger Hanlon, der er seniorforsker ved University of Chicago.

Videoen har nu givet anledning til et studie af blækspruttens kampmetoder, der blandt andet benytter spilteori til at forklare blækspruttens opførsel.

Læs mere på Videnskab.dk: Slåskampe har måske formet menneskets ansigt

- Aggressivitet er en stor del af mange samfundsproblemer, men det er et meget ømtåleligt emne. Den her slags observationer og spilteorianalyser giver en metode til at lave eksperimenter i laboratoriet på en anderledes måde, siger Roger Hanlon til mbl.edu.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Nu er det muligt at tælle fugle fra rummet

Genstudie afslører: Derfor kan fertilitetsproblemer gå i arv

Kan man tage trykket af vulkaner?

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere