Kvinder afslører: Sådan giver du os den bedste orgasme

Kvinder i alle aldre fortæller, hvordan de bedst opnår en orgasme, i stort amerikansk studie.

Hvis man kunne skrive en manual, der forklarede, hvordan alle mennesker får den bedste orgasme, så ville den nok blive rimelig populær.

Men det kan nok ikke helt lade sig gøre, for det er i høj grad individuelt, hvordan den bedste orgasme opnås, og det er en kendsgerning, som forskningen i den kvindelige orgasme hidtil ikke har haft nok fokus på, skriver Indiana University i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.

De har forsøgt at lave om på netop dette i et nyt studie, hvor de har spurgt hele 1.000 kvinder i alderen lige fra 18 til 94 år om deres seksuelle præferencer.

Og resultaterne viser da også vidt forskellige svar.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad sker der i kroppen under en orgasme?

Nogle af kvinderne bryder sig for eksempel ikke om at blive rørt direkte på klitoris under sex, mens andre foretrækker det. Og begge svar er udbredte.

Selvom studiet viser stor forskellighed, så er der dog også mønstre, som går igen.

For eksempel foretrækker de fleste kvinder en eller anden form af stimulation af klitoris, hvis de skal opnå en orgasme under sex.

Kvinderne blev nemlig spurgt ind til, hvor ofte de opnår orgasme under samleje, med og uden stimulation af klitoris, og blandt de, der svarede ’aldrig’, var der en overvægt af kvinder, som ikke fik stimuleret klitoris, mens det forholdt sig omvendt blandt kvinder, der svarede ’altid’.

Læs også på Videnskab.dk: Kvinder afslører hemmeligheder, når de har fået orgasme

Aldrig orgasme under samleje:

• Uden stimulation af klitoris: 18,2 procent

• Med stimulation af klitoris: 9,6 procent

Altid orgasme under samleje:

• Uden stimulation af klitoris: 13,5 procent

• Med stimulation af klitoris: 22,3 procent

Kvinderne svarede desuden også på, hvad der kunne forbedre en orgasme, hvor de foretrak at blive berørt under samleje og hvordan. Du kan læse de mest udbredte svar hos Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk:

Er cola godt mod dårlig mave?

Halvér din træning og kom i bedre form

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen