Lyde på trappen, et pust i nakken … er det et spøgelse?

Hver femte dansker har oplevet noget uforklarligt eller overnaturligt, anslår dansk antropolog. Men hvad skal man kalde sådan en oplevelse og det, man møder? ’Spøgelser’ dækker det nemlig ikke, lyder det

  • (Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

I et ældre hus i Nørresundby bor en lille familie, som hver uge oplever uhyggelige ting: lyden af trin op ad den tomme trappe, en dør der åbner ovenpå til et rum, hvor familiens hund nægter at gå ind. Hunden står i stedet i gangen og knurrer, så snart døren åbner.

En nat har familien en overnattende gæst i rummet for første gang. Det bliver også den sidste: Gæsten bliver overfaldet og oplever, at nogen prøver at kvæle hende – selvom rummet er tomt. Næste morgen er et billede er røget på gulvet. Da familien vil hænge det tilbage på sin krog, finder de ud af, at det kun kan hænge omvendt. Billedet er vendt 180 grader inde i rammen.

Læs hele historien på Videnskab.dk
Familien fortæller ingen om sine oplevelser, men flytter ud af huset. Da de et halvt år senere kommer tilbage til kvarteret for at hente efterladte vinterdæk, fortæller naboen, at de nye ejere er skøre i bolden. »De tror, huset er hjemsøgt. De hører lyde på trappen, og deres børn vil ikke sove i rummet ovenpå.«

Beretningen er gengivet i bogen Between Magic and Rationality – On the Limits of Reason in the Modern World, skrevet af danske forskere og udgivet på Museum Tusculanum Press.

Historien om huset i Nørresundby står langt fra alene. I sit arbejde med at kortlægge danskernes oplevelser af spøgelser, har antropolog Kirsten Marie Raahauge efterhånden hørt så mange historier om små og store oplevelser af noget mærkeligt, fortalt af så mange forskellige mennesker, at historierne nærmest må betegnes som normale. Det skriver Videnskab.dk.

'Et kvalificeret, uvidenskabeligt gæt, baseret på mit materiale og på folks reaktioner, når jeg fortæller om det, er, at hver femte dansker har oplevet ’spøgelser’, fortæller Kirsten Marie Raahauge, antropolog og lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK).

Siden 2007 har Kirsten Marie Raahauge interviewet over 100 danskere og talt med mange flere, som til middagsselskaber, på tomandshånd eller sågar på videnskabelige seminarer beretter om uforklarlige hændelser: Pludselige lugte af alkohol i et tomt rum, følelsen af et kys eller siddemærker ned i madrassen fra en person, der slet ikke er til stede, samtaler med folk som er døde for længst.

Antropologens forskning viser, at alle mennesker kan opleve spøgelser, genfærd, hjemsøgelser eller andre ubehageligheder, som hører under hatten ’overnaturligt’. Det sker for høj, lav, rig, fattig, på landet og i byen, single og i familier, på slotte og i huse og lejligheder. I simple, gammeldags boliger og i mere moderne hjem med computere, iPad, smartphones og CD-afspillere, som også bliver påvirkede.

Og hvad i alverden stiller man op med den slags oplevelser?

'Folk begynder at tvivle på deres egne sanser (…) Den intense, ikke-forståelige oplevelse får ikke folk til at ødelægge eller ændre deres verdensbillede. Det er nærmere en mindre irritation, som bliver et minde, der nager dem. De husker det tydeligt, men det er svært at sætte ind i en sammenhæng,' skriver Kirsten Marie Raahauge i bogen.

Et problem for både folk med oplevelserne og for forskere, der analyserer dem, er nemlig, at der mangler jordnære ord for, hvad de egentlig har set, hørt eller lugtet. Ingen beskrivelser rammer helt rigtigt.

Langt de fleste personer, som forskeren har talt med, vil ikke selv sige eller tro, at de har oplevet et spøgelse. De kæmper med at prøve at forstå oplevelsen, og begrebet ’spøgelse’ gør den bare mere utrolig og giver den en snert af underholdning og fascination, som de ikke selv deler.

Men hvad er det så, de har oplevet? Hvad skal det kaldes?

'Kun få finder, at ’spøgelse’ eller ’hjemsøgelse’ er en fornuftig forklaring på deres oplevelse, men de bruger kategorierne alligevel for at finde et sprog for deres overraskende oplevelse.'

'Når jeg så interviewede mennesker med spøgelseserfaringer, var det reglen snarere end undtagelsen, at jeg stødte ind i en afsværgende samtale, der kritiserede og diskuterede begrebet, før det blev brugt alligevel og i mangel af bedre; derfor ville det være godt med et nyt begreb, der bedre beskriver, hvad folk oplever,' fortæller Kirsten Marie Raahauge.

Andre artikler på Videnskab.dk

Spøgelser hjemsøger fladskærmen

Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter

Hjerneforskning afslører: Derfor 'spøger' det, når du er alene

Derfor er huse uhyggelige

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen