Moderne Frankenstein: Italiener syer nyt hoved på en abe

Inden får to mener kirurgen, at det vil være muligt at sætte et nyt hoved på et menneske.

  • (Foto: All Over)
(Foto: All Over)

Kirurg Sergio Canavero udtalte i 2015, at vi inden for to år vil være i stand til at foretage en hovedtransplantation på mennesker.

Det lyder som det rene Frankenstein, men nu er han ifølge New Scientist rykket et skridt tættere på, da han har udført hovedtransplantationer på dyr – heriblandt en abe. Det skriver newscientist.com ifølge Videnskab.dk.
Læs også

»Jeg vil sige, at vi har masse af data at arbejde ud fra. Det er vigtigt, at folk stopper med at tænke, at det er umuligt, for det er absolut muligt, og det arbejder vi hen i mod,« siger Sergio Canavero til newscientist.com.  

Læs mere på Videnskab.dk: Mus overlevede hovedtransplantation i over et døgn
 

Transplantationen er ifølge Sergio Canavero beskrevet i syv videnskabelige artikler, som står til at blive publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Surgery og CNS Neuroscience & Therapeutics.

Newscientist.com har ikke set artiklerne, og det vækker også bekymring hos andre forskere, at Sergio Canavero vælger at gå offentligt med resultaterne, inden de er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og dermed er blevet set igennem af andre forskere.

»Det er ilde set af gode grunde. Det skaber spænding før spænding er berettiget. Det er med til at distrahere folk fra det faktiske arbejde, og så vidt jeg kan se, handler operationen mere om omtale end om produktionen af god forskning,« siger Thomas Cochrane, der er neurolog på Harvard Medical School’s Centre for Bioethics, til newscientist.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Hils på det levende hundehoved
 

Newscientist.com har også fået tilsendt billeder og videoer med dyr, der skulle have fået deres hoveder transplanteret, men de kan ikke bekræfte dem. Du kan se et billede af aben med det - måske - nye abehoved på deres hjemmeside. Billedet kan virke stødende.
Læs også

Ifølge Sergio Canavero overlevede aben uden nogen form for neurologiske skader. Han tilføjer over for newscientist.com, at aben kun blev holdt i live i omkring 20 timer efter operationen af etiske årsager. Det har ikke været muligt for newscientist.com at få flere oplysninger om eksperimentet.

Andre artikler fra Videnskab.dk:

Skelsættende mammutfund omskriver menneskets historie
 

Inklusion gavner alligevel ikke alle børn
 

Må jeg springe morgenmaden over?
 

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen