Mystisk: Hvorfor er fugleedderkoppen helt blå?

Forskere har forsøgt at klarlægge, hvorfor den koboltblå fugleedderkop er så blå, men kan ikke finde svaret

(Video: ViralHog/daniel_vamu)

Wow!

Den er så blå!

Wow!

Begejstringen er til at få øje på i kommentarsporet til den video, fugleedderkoppeentusiasten daniel_vamu tidligere uploadede til instagram.

Spørgsmålene om årsagen til det langbenede bæsts koboltblå farve er lige så mange, efter videoen er begyndt at blive delt igen, men ingen kan give et fyldestgørende svar, på trods af en gruppe videnskabsfolk fra University of Akron i Ohio rent faktisk forsøgte at klarlægge forklaringen bag i 2015.

- Vi fandt ikke svaret, sagde universitetets Bor-Kai Hsiung dengang til National Geographic.

Ingen anelse
Til gengæld fandt forskerne ud af, at otte forskellige fugleedderkoppearter uafhængigt af hinanden har udviklet den blå farve. Det har de dog alle gjort på forskellige måder, hvorfor de vurderer, at den blå farve har en klar, specifik funktion.

- Vi ved bare ikke, hvilken, sagde Hsiung.

Han mistænker farven for at være en form for signal, men det er uklart, hvem det er rettet mod, eller hvorvidt det siger 'kom her' eller 'spis mig ikke'.

Se også: Gys! Edderkopper kan høre dig

Smart teknik
I modsætning til pigmenterne, der gør planter grønne og flamingoer rosa, kommer en fugleedderkops blå farve ifølge det videnskabelige medie fra fint arrangerede nanokrystaller.

Det krystaldannede matrix, som disse efterlader, virker som et spejl, der kun reflekterer en bestemt bølgelængde af indkommende lys - i dette tilfælde altså blåt lys.

Verden på vrangen - 19. sep. 2016 - kl. 14:40 Denne edderkop er brændstof til mareridt

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen