Nasa søger medarbejder: Beskyt Jorden mod rumvæsener

Kan du beskytte os Jorden mod interplanetariske trusler, har Nasa måske et job til dig

Helt så vilde trusler som disse fra alien-franchisen Independence Day skal du formentlig næppe beskæftige dig med i jobbet. Til gengæld skal du vide pænt meget om rummet for at komme i betragtning.
Helt så vilde trusler som disse fra alien-franchisen Independence Day skal du formentlig næppe beskæftige dig med i jobbet. Til gengæld skal du vide pænt meget om rummet for at komme i betragtning.

Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og hvem, der ellers passer på os - go home.

Den virkelige trussel er hverken bakterier eller rygskader, men... rumvæsener.

I hvert fald punger det amerikanske rumfartsagentur Nasa gladelig 1,1 million kroner årligt ud til den, der kan beskytte os mod trusler fra rummet. Og stillingen er netop nu ledig.

Det skriver blandt andre Business Insider.

Samfund - 3. jul. 2017 - kl. 21:02 Se klippet: Trump præsenterer lov, men rumlegende kan ikke holde masken

Jobfunktionen, der blev etableret i 1967, efter USA, Storbritannien og Sovjetunionen underskrev Ydre Rum-traktaten - formelt kaldt 'traktaten for principper vedrørende aktiviteter for lande for udforskning og brug af det ydre rum, inklusiv Månen og himmellegemer i rummet' (...) - skal sikre Jorden mod kontaminering fra fremmede organismer, og at ingen jordboer gør det samme, når vi besøger måner og - engang - andre planeter.

Der findes kun to fuldtidsstillinger af denne slags - den ledige hos Nasa og en tilsvarende hos Det Europæiske Rumagentur.

Se også: Nasa vil halvere flyvetiden: Ny type fly skal bryde lydmuren

Som 'Planetary Protection Officer' skal du have nogle helt særlige kvalifikationer. Herunder mindst otte års erfaring som højt placeret offentligt ansat og 'avanceret viden' om planetarisk beskyttelse og alt, hvad det indebærer, hvilket nok desværre udelukker en del af de potentielt interesserede patrioter.

Og har du ikke 'demonstreret erfaring med planlægning, udførelse eller overvågning af elementer i rumprogrammer af national betydning', kan du lige så godt undlade at søge stillingen, oplyser Nasa belejligt.

Og nå ja, så skal du være amerikaner.

Har du alligevel lyst til at give det et skud, kan det ske HER.

Fristen løber til 14. august.

Videnskab & teknik - 22. feb. 2017 - kl. 15:37 NASA afslører historisk opdagelse

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen