Pingvin-cam: Sådan er det at svømme med pingvinerne

Nye optagelser viser, hvordan pingvinerne jager efter krebsdyr i havet ud for Antarktis. Forskerne blev overraskede, for pingvinernes jagtadfærd var ikke, som de havde troet.

Hvordan mon det er at være en pingvin, der svømmer rundt i Antarktis’ iskolde vand?

Hvis det spørgsmål har plaget dig til vanvid, så er der godt nyt.

Med en ny video har forskere nemlig for første gang optaget Gentoo-pingviner, imens de jagede efter små krebsdyr og snakkede med hinanden på det åbne vand. Det skriver livescience.com ifølge Videnskab.dk.

Optagelserne viser til forskernes overraskelse, at pingvinerne først og fremmest bruger lyde til at finde sammen med hinanden, og at de ikke i lige så høj grad er involveret i pingvinernes søgen efter mad.

Pingviner fik kamera på ryggen
Gentoo-pingvinerne på Antarktis (Pygoscelis papua), der på dansk også kaldes æselpingviner, kan blive op til 90 centimeter høje og veje over 8 kg.

Læs mere på Videnskab.dk: Fossil fra gigantisk pingvin fundet i New Zealand

De samler sig i flokke på op til 300.000 individer, og derfor skulle man måske tro, at de var forholdsvis lette at finde og studere.

Men forskerne har alligevel haft stort besvær med at finde ud af, hvad der styrer pingvinernes jagt efter mad på det åbne vand.

For at komme løsningen nærmere spændte de kameraer fast på ryggen af 26 gentoo-pingviner og optog pingvinernes lyde og bevægelser under jagten.

Resultatet overraskede forskerne
Næsten halvdelen af pingvinerne samlede sig i grupper med de andre inden for det første minut, når en pingvin lavede et kald i vandet.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere fanger menneskeædende hjort på film

Hver af lydene havde forskellige længder og frekvenser, og de mindede om kaldene fra brillepingviner (Spheniscus demersus), der lever ved Afrikas sydvestkyst.

Men når grupperne først var dannet, var der ikke meget tegn på, at enkelte pingviner kommunikerede direkte med hinanden, fortæller forskerne.

Det gik stik imod forventningen, da forskerne havde regnet med, at pingvinerne også brugte lyde til at koordinere deres jagt, skriver livescience.com ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor får vi modermærker?

Disse fire typer bruger steroider

Sne i Sahara: Sådan ændrer kloden sig

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen