Rum-ups: Planet på størrelse med Mars bankede ind i Jorden

Jorden og Månen opstod, fordi en planet hamrede ind i Jorden, viser ny forskning

Jorden og Mars (th.)(Foto: Wikimedia Commons)
Jorden og Mars (th.)(Foto: Wikimedia Commons)

En ny analyse af prøver fra Månen og jordprøver fra Jorden fortæller historien om, at en planet på størrelse med Mars hamrede direkte ind i Jorden og skabte både Månen og Jorden, som vi kender dem i dag. Det skriver Popularmechanics.com ifølge Videnskab.dk.

Det er forskere fra UCLA (University of California, Los Angeles), som har udført studiet, og de har sammenlignet prøver fra månen, som blev samlet af Apollo 12-, 15- og 17-missionerne, med jordprøver fra Jorden.

Der er så store ligheder mellem de to, at forskerne drager konklusionen, at der må have været tale om en ekstrem kraftig, direkte kollison mellem Jorden og den planet, som har fået navnet Theia.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor vender Månen altid samme side mod Jorden?

Indtil nu har forskere haft en teori om, at Theia kun akkurat strejfede Jorden.

Men baggrund i de nye undersøgelser, mener forskerne bag studiet, at Jorden og Månen består af det samme materiale. Før mente man, at Månen først og fremmest bestod af materiale fra Theia og kun en smule fra Jorden.

'Det er min overbevisning, at spørgsmålet omkring Theia (og dens kollision med Jorden, red.) er mere eller mindre afgjort,' siger professor Edward Donald Young fra UCLA, som er hovedforfatter på studiet, til Popularmechanics.com.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvor sund er mørk chokolade egentlig?

Statskundskabsstuderende er slet ikke så kloge, som de selv tror

Derfor kan man blive syg i flyet

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen