Sexlege og liderlige hanner sætter hunrotters pubertet i gang

Resultater gælder måske også for mennesker, men en dansk forsker finder nærmest tanken anstødelig

Foto: All Over
Foto: All Over

Nyt tysk studie på hunrotter viser, at stimuleringen af kønsorganerne på den ene eller anden måde medfører, at den del af rottens hjerne, der har med klitoris at gøre, vokser, og det samme gør kønsorganerne.

Ifølge det nye studie medfører det, at puberteten bliver skubbet, eller gnubbet, frem. Det skriver Videnskab.dk.

Menneskers pubertet kan muligvis også blive skubbet frem af seksuel berøring.

- Jeg tror, at det samme gælder for mennesker, og det næste logiske skridt vil være at undersøge, om den samme region i hjernen vokser under vores pubertet, fortæller ph.d. og forsker Constanze Lenschow fra Bernstein Center for Computational Neuroscience Berlin i en mail til Videnskab.dk.

- I princippet er det ikke utænkeligt, at behagelig seksuel berøring kan lede til en forstørrelse af denne region i hjernen og en tidligere pubertet, skriver hun.

Overgreb kan få piger til at gå tidligere i puberteten
Constanze Lenschow beretter, at forskere godt ved, at forskellige sociale omstændigheder kan igangsætte puberteten tidligere end ellers.

Læs mere på Videnskab.dk: Vores børn er mere som neandertalere end troet

Eksempelvis kan stress få pattedyr til at få en tidlig pubertet, ligesom piger, der har været udsat for langvarige seksuelle overgreb i barndommen, også ofte får en tidlig pubertet.

Dog ved forskere meget lidt om, hvordan de forskellige sociale omstændigheder forårsager de ændringer i kroppen og hjernen, som leder til en tidligere pubertet.

Rotter gik i pubertet, når forskere gnubbede deres kønsorganer
I studiet har Constanze Lenschow undersøgt pubertetens start i tre hold unge hunrotter.

1. Det ene hold blev holdt i samme bur som en gruppe kønsmodne hanrotter.

2. Det andet hold blev holdt i samme bur som en gruppe kønsmodne hanrotter, men hannerne og hunnerne blev adskilt af et net.

3. Det tredje hold hunrotter gnubbede forskerne på kønsorganerne med en blød børste for at stimulere kønsorganerne på samme måde, som det ville ske, hvis hannerne prøvede at parre sig med dem.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere finder blæksprutte-by på havets bund

Resultatet af undersøgelse viste, at de hunner, som enten blev holdt i bur med modne hanrotter eller blev stimuleret på kønsorganerne af forskerne, gik tidligere i puberteten end de rotter, som ikke fik stimuleret deres kønsorganer.

- Det peger på, at ændringerne i kroppen ikke kun bliver sat i gang af hormoner, men også af seksuel erfaring, forklarer Constanze Lenschow.

Dansk forsker er ikke imponeret
Forskningsresultatet overrasker eller imponerer dog ikke Jens Mikkelsen, der er klinisk professor og dr.med. ved Neurocentret på Rigshospitalet.

For ham er tanken om at overføre resultaterne til mennesker nærmest anstødelig.

- Studiet er ikke overbevisende, og jeg mener heller ikke, at der er basis for at kunne sige noget om mennesker på baggrund af det her, foruden det er forskning uden meget fornuftigt perspektiv for mennesker, siger Jens Mikkelsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor går piger tidligere i puberteten

Han fortæller desuden, at det er helt naturligt, at dele af hjernebarken vokser, når kroppen bliver sensorisk stimuleret, svarende til den del af hjernebarken, som modtager de sensoriske stimuli.

- Det er der således ikke noget nyt i, og man kan heller ikke bruge ændringer i den sensoriske cortex som en indikator for, at puberteten er gået i gang, mener Jens Mikkelsen.

Desuden er artiklens resultater, ifølge den danske forsker, ikke tilstrækkelig statistisk signifikante til at kunne konkludere, at der overhovedet er en forskel mellem de dyr, som blev seksuelt stimuleret, og dem, der ikke blev.

Andre artikler på Videnskab.dk

Ny analysemetode finder hormonforstyrrende stoffer i din pizzabakke

Blodpropper rammer især på mandage

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen