Spædbørneblod gør mus unge og vakse

Forsøgsmus blev bedre til at lære og finde vej ud af en labyrint efter at have fået en indsprøjtning med blod fra et spædbarn

Polfoto
Polfoto

Føler du også, at din hjerne bliver mere og mere tåget med alderen? Ny forskning viser, at der muligvis kan være hjælp at hente fra et protein, som findes i navlestrengen. Det skriver newsscientist.com ifølge Videnskab.dk.

Forskere har tidligere vist, at blod fra teenagere – altså, mennesketeenagere – kan genopfriske hukommelsen og tankeprocesserne hos ældre mus. Men nu viser ny forskning, at blod fra navlestrengen hos nyfødte har en endnu stærkere effekt.

Det internationale forskerhold opdagede resultaterne ved at indsamle blod fra mennesker i tre forskellige livsstadier: Babyer, unge omkring 22 år samt ældre omkring 66 år.

Læs mere på Videnskab.dk: Gen-cocktail forlænger livet med 30 procent i mus

Deres blod blev derefter indsprøjtet i mus, der havde en alder, som svarer til cirka 50 år for mennesker.

Den største effekt kunne ses hos de mus, der fik blod fra spædbørnenes navlestrenge. Disse mus blev hurtigere til at lære, og de var bedre til at huske vejen ud af en labyrint. De viste desuden øget aktivitet i hjerneområdet hippocampus, der er ansvarlig for indlæring og hukommelse.

De mus, der havde fået blod fra teenagerne, viste også forbedringer, mens musene, som fik blod fra ældre mennesker, ikke viste tegn på bedring.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan ser mennesket ud om en million år?

Ifølge forskerne tyder det på, at plasmaet i menneskeblod langsomt mister sit foryngende potentiale med alderen.

Forskerne fandt i studiet frem til et protein kaldet TIMP2, som ser ud til at være ansvarlig for blodets foryngende effekt.

Det viste sig nemlig, at gamle mus, der fik en indsprøjtning TIMP2, havde mere aktivitet i hippocampus og blev bedre til at finde ud af labyrinter. De blev endda også bedre til at lave en rede, hvilket ellers er en evne, som gamle mus mister.

Læs mere på Videnskab.dk: Ungdomseliksir virker på mus – nu skal stoffet testes på mennesker

Når musene blev behandlet med blodplasma, som havde fået fjernet proteinet TIMP2, viste de ikke tegn på forbedringer.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Så stort har Danmark været

Danske forskere bremser dødelig kræft i mus

Top 10: Her er insekterne med de sejeste superkræfter

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen