Sulten? Robotfirma kommer med flyvende maddroner

Inden længe kan det være, du skal kigge mod himlen efter din bøf bolognese. Et portugisisk firma vil levere varm mad med flyvende droner.

Foto: ESA
Foto: ESA

Forestil dig, at du sidder og nyder aftensolen med et lille glas. Pludselig kan du høre en summen fra en propel over dig og kigger op. Aftensmaden er ankommet.

Og det er ikke kun luftfrikadeller, den kommer med, for droner, der leverer blandt andet mad, bliver lige nu testet af det portugisiske firma Connect Robotics, der er støttet af European Space Agency, ESA.

Det skriver esa.int i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af dronerne i aktion:

Klarer en halv times køretur på tre minutter

Portugiseren Joaquim Reis er den sidste indbygger i en lille landsby, der ligger lidt afsides.

Læs mere på Videnskab.dk: Universitetskælder gemmer på tusindvis af misfostre

Normalt tager det en halv time at komme frem og tilbage med mad til ham, fordi vejene i området, hvor han bor, er meget dårlige.

Men med dronetransport sker det hele på bare tre minutter – dronens ’operatør’ kan nøjes med at holde øje med den og behøver ikke at fortælle den, hvad den skal gøre.

»Én operatør kan håndtere seks af vores droner på samme tid. Dronen letter af sig selv, og den sørger selv for at kontrollere vejr, højde og flyruter. Når den har afleveret pakken, vender den også automatisk tilbage,« siger Raphael Stanzani, der er en af grundlæggerne af Connect Robotics, i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Droner er billigere og hurtigere

Raphael Stanzanis medstifter, Eduardo Mendes, udviklede softwaren til dronerne i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, og den kan i princippet også bruges af for eksempel postvæsenet eller af supermarkeder.

Læs mere på Videnskab.dk: 9 ting du ikke vidste om dyrs sexliv

Ifølge Raphael Stanzani kan Connect Robotics levere varer 40 til 60 procent billigere med droner, end ved konventionelle metoder, der foregår på landjorden.

Teknikken er samtidig hurtigere, fordi dronerne ikke bliver forsinkede af trafikpropper eller dårlige veje.

Dronen har en smartphone om bord med en trådløs forbindelse, så den selv kan planlægge sin rute og hele tiden holde øje med, hvor den befinder sig.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

9 videnskabelige råd til at undgå demens

Video: Hjerneimplantat gør ’tabermus’ til kampmus

Vildt! Sådan kan alt liv på Jorden udslettes

 

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen