Syret studie: Røde Smarties gør dig ikke gladere

Det er ikke alle studier, der kalder på en Nobelpris. Nu har australske forskere med videnskabelig sikkerhed konkluderet, at røde Smarties ikke gør dig lykkelig

  • PR foto
PR foto

Du bliver ikke gladere til et kedeligt foredrag, hvis du spiser røde Smarties imens.

Det er den sindsoprivende konklusion på et nyt studie fra Queensland University of Technology i Australien, fortæller universitetet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk:

Det nye resultat afviser dermed en tidligere hypotese om, at slik med rød farve associeres med en lykkefølelse, og at slik samtidig kan gøre indlæring sjovere.

Slik gjorde ingen lykkeligere

I eksperimentet deltog sundhedspersonale og studerende fra Canada og Malaysia, der var til et foredrag om, hvordan man laver gode kliniske forsøg.

Læs mere på Videnskab.dk: Se smukke mennesker blive til grimme udyr

De i alt 117 deltagere fik i starten af foredraget en infrarød føler til at måle deres lykkeniveau og en lille pakke Smarties, der var enten røde eller gule.

Forsøgsdeltagernes lykkeniveau blev målt på en skala fra ét til ti samtidig med, at forskerne holdt øje med deres indtag af Smarties.

Og forskerne kunne altså konkludere, at det at spise røde frem for gule Smarties ikke gjorde deltagerne gladere.

- Rød associeres ofte med en følelse af lykke, og eksperimentet testede denne antagelse,-  siger Philip Baker, der er hovedforfatter af studiet og professor på Queensland University of Technology i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: De flotteste mikroskopibilleder: Kødædende havplante og flagermusefoster

Studiet skal undervise sundhedspersonale

Lykkeniveauet forblev det samme hele foredraget igennem uanset indtag af røde og gule Smarties, så studiet siger altså ikke bare noget om farver, men også noget om, at slik generelt ikke gør foredrag mere spændende.

Men selvom det nye studie måske ikke kommer til at lave en revolution i det videnskabelige miljø, var det stadig en god måde at udbrede kendskabet til, hvordan man laver videnskabelige forsøg, mener forskerne bag.

- Vi har fået aflivet myten om, at røde Smarties øger lykkeniveauet, og vi viser også, at et forsøg i undervisningen kan være en interessant undervisningsteknik til et komplekst foredrag om epidemiologi,-  siger Philip Baker i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk

Andre artikler på Videnskab.dk

Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

Sådan trodser mystisk kædespringvand tyngdekraften

Porno slukker en del af kvindens hjerne

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere