Vildt: Nyt nano-materiale kan lave vinduer om til spejle

Et helt nyt nano-materiale kan lave vinduer om til spejle og tilbage igen. Opfindelsen kan åbne døren for nanoteknologi, der kan ændre sig efter behov

Foto: Screendump/Joshua Edel
Foto: Screendump/Joshua Edel

En nyt nano-materiale kan på et øjeblik gøre en overflade spejlblank, selvom den først var helt gennemsigtig. Og ved at dreje på en knap, bliver overfladen gennemsigtig igen og fungerer som et vindue.

Lige nu finder du kun den nye opfindelse i et laboratorie, men den kan åbne døren for helt nye nano-materialer, der kan ændre sig på farten.

Det skriver vice.com ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video-demonstration af det nye materiale.

Brugte nano-partikler af guld
For at få den nye opfindelse til at virke var forskerne nødt til at skabe mange lag af nano-materiale, der er flere tusinde gange tyndere end et menneskehår.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Danske skolelærere er for dårligt uddannede

Lagene består af nano-partikler af guld, der har nøje afmålte mellemrum imellem sig.

Ved hjælp af en elektrisk spænding kan forskerne justere afstanden imellem lagene.

Og når lagene ligger tæt mellem hinanden, opfører materialet sig som et spejl. Når lagene ligger længere fra hinanden, fungerer materialet i stedet som et vindue, der lader lyset passere igennem.

Kan frit skifte frem og tilbage
- Det er en virkelig fin balance. I lang tid kunne vi kun få nanopartiklerne til at klumpe sig sammen, når vi ville samle dem, i stedet for at få det præcise mellemrum, siger Joshua Edel, der er professor i kemi ved Imperial College London, til vice.com, skriver Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan får du de bedste tarmbakterier

Den nye opfindelse er den første, der bruger ordnede nanopartikler til frit at kunne skifte frem og tilbage mellem flere tilstande.

Forskerne demonstrerede teknologien ved at placere en mønt foran og en pengeseddel på hver sin side af et vindue med det nye nano-materiale.

Når forskerne ændrer spændingen i materialet, kan man skiftevis se sedlen bag vinduet og reflektionen af mønten foran vinduet.

Andre artikler på Videnkskab.dk:

Forskerjubel: 5 kæmpetun fanget i Danmark

Mænd i livskriser skal ’mandehørme’ i skoven

Hvor hurtigt kan man øge sin intelligens?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen