Vildt! Rumsonde laver sære lydoptagelser fra Saturns ringe

NASA’s Cassini-rumsonde har optaget plasma- og radiobølger mellem Saturn og dens ringe. Og lyden fra ’Radio Saturn’ var slet ikke, som forskerne har troet

Foto: NASA/AP
Foto: NASA/AP

Det var ikke den nye med Rihanna, der blæste ud af højtaleren, da forskerne for første gang stillede ind på radiobølgerne mellem Saturn og dens ringe.

Men resultatet var alligevel slet ikke, som de havde troet: I stedet for et voldsomt spektakel, lød det nærmere som en fjern tromlen fra en sommerbyge og senere en skinger tone, som når vand i en elkedel er ved at nå kogepunktet.

Det skriver nytimes.com ifølge Videnskab.dk, hvor du selv kan høre de sære optagelser.

Læs mere på Videnskab.dk: Ekstrem plante blomstrer efter 80 år

Optagelserne blev lavet, da Cassini-rumsonden fløj gennem kløften mellem Saturn og den inderste ring i planetens ringsystem 26. april.

Ifølge William S. Kurth, forsker ved University of Iowa og ansvarlig for Cassinis radio- og plasma-instrument, er den fjerne tromlen sandsynligvis svingninger af ladede partikler i den øvre del af Saturns ionosfære.

De mere skingre toner er ifølge Kurth udladninger, hvor de ladede partikler svinger sammen.

Hvis du selv tog på rejse mellem Saturns ringe, ville du dog ikke kunne høre lydene på optagelserne.

Læs mere på Videnskab.dk: Tropesygdommenes skrækkelige Top 10

I rummet er der nemlig ingen luft og dermed ingen vibrerende luftmolekyler, der kan danne lydbølger.

Rumsondens instrumenter kan i stedet opfange radiobølger, og disse bølger kan, ligesom popmusik i radioen herhjemme i Jordens atmosfære, konverteres til hørbare lyde.

Men William S. Kurth er lidt overrasket over det rolige tempo på ’Radio Saturn’.

Han havde nemlig regnet med at kunne høre nogle mere tydelige klik-lyde, når Cassini kolliderede med støvpartikler.

I stedet havde han forventet at høre noget, der lød mere som larmen af 'kørsel gennem Iowa i et haglvejr', når Cassini kolliderede med støvpartikler.

Læs mere på Videnskab.dk: Får kvinder bedre hukommelse af sex?

Cassini havde ikke passeret gennem denne region på Saturn før, så forskerne vidste på forhånd ikke med sikkerhed, hvad rumsonden ville komme ud for.

Hvis den blot havde ramt et enkelt sandkorn, kunne det lyde meget voldsomt på optagelsen.

Cassini har siden 2004 kredset om Saturn og blandt andet opdaget en sekskantet storm ved Saturns nordpol og søer af flydende metan på Saturns måne Titan.

Rumsonden skal flyve gennem Saturn og dens ringe 22 gange mere, inden den vil brænde op i Saturns atmosfære 15. september i år.

Andre artikler på Videnskab.dk

Cassinis nærbilleder viser mystisk sekskant på Saturn

Derfor syrer dine ben til

Tasmanske djævle bekæmper selv ulækker ansigtskræft

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen