Virkelighedens Pixar-film: Ond parasit styrer fisk i døden

I Pixar-filmen 'Inside Out' styres pigen Riley af sine følelser, som holder til i et kontroltårn inde i hovedet på hende. Det minder til forveksling om en virkelig parasit, som blandt andet kan sørge for at få ’sin’ fisk spist af en fugl

En lille fyr sidder i sin kontrolkuppel på hovedet af en kæmpe og trykker på knapper for at styre kæmpens bevægelser. Det lyder som Pixar-filmen ’Inside Out’, men der er faktisk ikke så langt fra animationsfilmens verden til virkeligheden.

Meget almindelige parasitter, der lever i øjenæblerne på fisk, kan nemlig styre fiskens bevægelser og kontrollere dens handlinger. Det skriver Newscientist.com ifølge Videnskab.dk.

Faktisk kan parasitten ligefrem sørge for at få 'sin' fisk spist af en fugl, når den er klar til at bevæge sig videre fra fiskens øjne til fuglen.

Læs mere på Videnskab.dk: Advarsel: Fugleparasit i danske søer kan kravle ind i din hud

Diplostomum pseudospathaceum er parasittens navn, og den starter og slutter sin livscyklus i fuglens fordøjelsessystem, hvor parasitterne parrer sig, så æggene kommer ud med fuglens afføring.

Her udklækker larverne i vandet, hvorefter de finder snegle, de kan vokse i, indtil de er klar til at begive sig ud for at finde fisk. Her trænger de gennem huden og kravler ind i øjet på fisken.

Når parasitterne er klar til at formere sig, sørger de for, at fisken svømmer op til overfladen og bliver spist af en fugl, så de kan formere sig i den og starte livscyklussen forfra.

Studiet er lavet på regnbueørred, og forskerne bag kunne se, at fiskene med parasitterne svømmede mere aktivt og tættere på overfladen, når parasitterne var velvoksne og klar til at formere sig. Begge bevægelsesmønstre gør det lettere for fugle at se fiskene.

Læs mere på Videnskab.dk: Farlig tarmparasit angriber børn i Arktis

De yngre parasitter er derimod »for unge og uskyldige til at smitte en ny vært,« som Mikhail Gopko forklarer til Newscientist.com. Han arbejder på Severtsov Institute of Ecology and Evolution i Moskva og er hovedforfatter på studiet.

I stedet er det de unge parasitters mål at beskytte den fisk, de bor i, og sørge for, at den ikke bliver fanget af en fugl, før de er klar til at formere sig.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Cannabis kan dræbe kræftceller og bremse sklerose

Hvor langt skal du være fra en atombombe for at overleve?

Test dig selv: Er du ansigtsblind?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen