Wauw! Ekstremt velbevaret dino vidner om uhyggelig fortid

Usædvanligt velbevarede rester af en 110 millioner år gammel dinosaur er dukket op i Canada. Den vidner om en uhyggelig virkelighed på dinosaurernes tid

Foto: Royal Tyrrell Museum of Palaeontology
Foto: Royal Tyrrell Museum of Palaeontology

'Spektakulært', 'uhyggeligt' og 'overraskende.'

Sådan lyder et udpluk af de tillægsord, som forskere bruger til at beskrive fossilet efter en 110 millioner år gammel dinosaur, der er blevet fundet i Canada.

Den 5,5 meter lange dinosaur er en hidtil ukendt art, viser et nyt studie, som giver arten navnet Borealopelta markmitchelli. Det skriver Videnskab.dk.

- Det særlige ved dinosauren er, at den er stor og pansret, men alligevel kan vi se, at den har været et byttedyr. Det vidner om, at den har levet i en tid med nogle afsindigt uhyggelige rovdyr. Meget mere uhyggelige end nutidens rovdyr, siger danske Jakob Vinther, som er seniorforsker ved University of Bristol i England og en af forfatterne bag det nye studie af dinosauren.

Vidner om glubske rovdyr
Den nyopdagede dinosaur var planteæder og tilhørte dinosaur-familien nodosaurer. Den var fuldt pansret med horn ned ad ryggen, og forskerne har beregnet, at den i sin tid vejede omkring 1.300 kilo. Og så viser kemiske analyser, at den var lysere på undersiden end på oversiden.

Læs mere på Videnskab.dk: Video: Se hvordan gigantisk isbjerg knækkede af i Antarktis

- Det kalder man modskygge, og det er en måde at kamuflere sig på, som vi kender fra mange af nutidens dyrearter, forklarer Jakob Vinther.

Modskyggen – altså dinosaurens lyse underside og mørke overside - er faktisk det mest overraskende ved den nyopdagede dinosaur, fordi de kamuflerende farver viser, at den var et byttedyr, fortæller dinosaurekspert Stephen Brusatte, der ikke har været en del af det nye studie.

- Det fortæller os, at de kødædende dinosaurer, som åd denne nye dinosaur, formentlig var meget glubske, fortæller Stephen Brusatte, som forsker i dinosaurer ved University of Edinburgh i Skotland, til Videnskab.dk.

Dinoen 'slog en kæmpe prut'
Dinosauren blev begravet i det, der på dens egen tid var havbundsmudder, men som i dag er tjæresand.

Læs mere på Videnskab.dk: Kæmpestudie: Samtlige dinosaurforskere har taget fejl i 130 år

I tiden efter, den blev begravet, begyndte gasser og væsker i dyrets mave at ophobe sig, og til sidst blev de frigivet – ligesom strandede hvaler, der rådner og eksploderer.

- Vi kan se på sedimenterne omkring dyret, præcist hvor dens gasser og væsker røg ud. Det skete omkring hoften, hvor dyrets kloak sad. Det blev presset ud i sedimenterne som en fontæne, siger Jakob Vinther.

Med andre ord blev dinosauren tømt for sine gasser og væsker via åbningen i rumpen – som en kæmpestor prut fyldt med indhold fra maven.

- Det er meget sjældent, at vi kan få så detaljerede informationer om, hvordan en dinosaur døde og gik til, påpeger Jakob Vinther.

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere i USA har ændret et menneskefosters gener

Bjørnedyrets genom kortlagt: Derfor vil det overleve os alle

Prøv selv: Kan du afkode dyrs følelser ved at lytte til dem?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen