Med Ekstra Bladet i dag får du de første fire afsnit af tv-succesen Rejseholdet. Så kan du følge de populære krimisager, når du har tid og lyst
07:00 - 30. maj. 2008 | Mette Fleckner

Rejseholdet tåler et gensyn - men når det passer dig - derfor kan du fra i dag samle alle episoderne af den populære tv--serie sammen med Ekstra Bladet. (Foto: DR)
Nu har du muligheden for at samle dit eget arkiv over spændende krimier.
For selvom vi ’naturligvis’ får en kanonsommer i år, skal der nok komme et par kølige aftener. Og hvad er mere hyggeligt end at smide sandalerne op på sofabordet og samle familien foran godt dansk tv-drama?
Tv-serien Rejseholdet har siden starten i 2000 samlet unge og gamle foran tv-skærmen. Krimifortællinger inspireret af virkelighedens kriminalgåder indkasserede sammen med skuespiller-præstationerne den fornemste tv-pris, en International Emmy Award.
I dag får du de første fire afsnit og en samleboks gratis sammen med købet af Ekstra Bladet. De kommende fredage kan du købe en dvd med 2-3 afsnit af Rejseholdet sammen med Ekstra Bladet for kun 39 kroner.
Følg med når vrisne Ulf Thomsen forfølger Ingrid Dahl, når la Cour forfølger sporene på gerningsstedet, og når Fischer forfølger morderen - og den blonde lokale panser-pige fra Silkeborg. Men følg med - når du har lyst og tid.