13:33 - 24. maj. 2006 | null ekstrabladet.dk
Jeg kan ikke installere screensaveren – hvorfor?
For at
installere screensaveren på din computer, skal du have udvidede
brugerrettigheder. Hvis du ikke har udvidede brugerrettigheder – fx hvis du
sidder på din arbejdsplads - skal du kontakte din systemadministrator for at
installere screensaveren. På din private PC derhjemme er der normalt ikke
noget problem.
Screensaveren viser ikke nogen nyheder – hvorfor?
Screensaveren
henter aktuelle overskrifter og billeder fra ekstrabladet.dk. Dette kaldes "Synkronisering".
Hvis du ikke kan se de aktuelle nyheder, er synkroniseringen enten ikke
afsluttet eller slet ikke påbegyndt. For at screensaveren kan vise aktuelt
indhold, skal der først etableres en forbindelse til internettet og startes
en synkronisering. Dette sker normalt automatisk – men kan altså i visse
tilfælde tage lidt tid.
Internetabonnementstype:
Har du et såkaldt forbrugsafregnet
internetabonnement, skal du være opmærksom på, at ekstrabladet.dk’s
screensaver henter nyheder via internettet. Det betyder, at hver gang
screensaveren aktiveres, bliver der hentet et vist antal kb via internettet.
ekstrabladet.dk’s screensaver overfører ca. 600 kb med data ved hver
pausetilstand.
Da du med et forbrugsafregnet internetabonnement
betaler for de data du henter via internettet, er det derfor en god idé at
være opmærksom på dit forbrug.
Virker screensaveren også, når der er aktiveret kodeord på
min computer?
Hvis du har aktiveret et kodeord for screensaveren via
Windows-dialogboksen "Egenskaber for skærm" (klik med højre
musetast mens du peger på et frit område på din skærm) viser Windows en
login-dialog, når screensaveren afsluttes. Her kan du logge på med dit
password. Hvis passwordbeskyttelsen er aktiv, og du klikker på en nyhed i
screensaveren, starter browseren i baggrunden. For at få adgang til pc’en,
skal du først logge dig på med dit password. Derefter kan du læse artiklen i
browseren.
Kan jeg styre hastigheden på, hvordan nyhederne skifter i screensaveren?
Nej
– hastigheden er sat til et fast interval de steder, hvor nyhederne
automatisk skifter.
En nyhed, som jeg er interesseret i, er lige forsvundet fra skærmen. Kan
jeg hente den tilbage, eller skal jeg vente, indtil den automatisk dukker op
igen?
Du kan klikke på de piletaster, der er under de artikler, som
automatisk skifter og derved genfinde den ønskede artikel. Hvis du ikke kan
finde nyheden, kan det være fordi, der er kommet flere og nyere nyheder til,
og du må så gå til den pågældende sektion på ekstrabladet.dk for at finde
den.
Er det nødvendigt at have installeret Flash Player?
Ja -
Det er nødvendigt at have installeret Flash Player 8 eller senere version.
Hvis du ikke allerede har en Flash player installeret, vil du under
installationen af screensaveren få mulighed for at installere den nyeste
version på din computer.
Jeg har installeret screensaveren, men hvis jeg ikke bruger computeren, starter en anden screensaver. Hvad skyldes det?
Klik med højre musetast mens du peger på et frit område på skærmen. Vælg "Egenskaber"
i menuen, hvorefter vinduet "Egenskaber for skærm" vises.
Klik herefter på fanebladet: "Pauseskærm" og se efter om
ekstrabladet.dk’s screensaver er valgt som aktiv screensaver. Hvis det ikke
er tilfældet, åbn listen og vælg ekstrabladet.dk’s screensaver. Klik
herefter på ”Anvend”.
Hvis denne indstilling ikke
eksisterer, er screensaveren ikke installeret korrekt. I dette tilfælde bør
den afinstalleres komplet og installeres på ny. Dette burde løse problemet.
Hvorfor kræver screensaveren en forbindelse til internettet efter
installationen?
Hvis du er/går online, forsøger screensaveren at
finde en internetforbindelse og hente de seneste nyheder. Efter
installationen prøver screensaveren automatisk at synkronisere.
Virker screensaveren, selv om der ikke er en internetforbindelse?
Nej
– der skal være forbindelse til internettet, for at screensaveren kan vise
nyheder. Hvis der ikke er forbindelse vises en default-screensaver og en
besked om at du ikke har forbindelse.
Etablerer screensaveren selv forbindelse til internettet, når den
startes?
Nej, det skal du gøre. Screensaveren kan kun vise indhold
såfremt, der i forvejen er etableret en forbindelse til internettet.
Er der risiko for, at overførelse af virus, når man synkroniserer
nyheder til screensaveren?
Risikoen anses generelt som værende
minimal, fordi der kun overføres tekstfiler i XML-format, som screensaveren
så fortolker. Der bliver ikke overført aktivt web-indhold som
ActiveX-elementer, flash eller andre eksekverbare filer.
Jeg har installeret screensaveren, men har valgt en anden aktiv
screensaver i "Egenskaber for skærm". Hver gang, jeg
genstarter systemet, er ekstrabladet.dk’s screensaver valgt som aktiv
screensaver. Hvordan kan jeg undgå dette?
Under ”Egenskaber for
skærm” skal du huske at klikke på knappen ”Anvend” når du har valgt den
screensaver, du ønsker som aktiv screensaver.
Hvordan giver jeg screensaveren adgang gennem firewall’en?
Ved
installation af screensaveren, bliver du spurgt om du vil give programmet
adgang gennem firewall’en. Du skal her give tilladelse til at programmet får
adgang. Alternativt kan du midlertidigt slå din firewall fra, inden du
installerer screensaveren.
Hvordan afinstallerer jeg screensaveren?
Du kan afinstallere
ekstrabladet.dk’s screensaver ved at gå ind under ”kontrolpanel”. Herinde
vælger du programmet ”tilføj/fjern programmer” og derefter ekstrabladet.dk’s
screensaver.