'Dreamteam' i spidsen for ekstrabladet.dk

Danmarks største og bedste nyhedsmedie styrker sin position og henter kapacitet til ledelsen

  • Geir Terje Ruud. (Foto: Espen Braata)
Geir Terje Ruud. (Foto: Espen Braata)

ekstrabladet.dk har gennem flere år haft førerpositionen som det danske net-nyhedsmedie med flest brugere og den største trafik, samtidig med at forretningen løbende er blevet forbedret og udbygget.

Senest er Ekstra Bladet blevet Danmarks førende web TV-udbyder og har desuden det bedst besøgte mobilsite.

For at styrke Ekstra Bladets position yderligere er den hidtidige leder af ekstrabladet.dk, Søren Svendsen, 42, udnævnt til udviklingsdirektør for alle Ekstra Bladets medier: net, TV, mobil og papir.

Ny øverste redaktionel leder af ekstrabladet.dk bliver nordmanden Geir Terje Ruud, 45.

Redaktør Erling Tind Larsen fortsætter som Nyhedschef og næstkommanderende.

Geir Terje Ruud er hentet hos VG i Norge. I 6 år var han nyhedschef og en af nøglepersonerne bag norsk VG Netts unikke succes, hvor man vækster massivt år efter år - hele tiden i et højere tempo end konkurrenterne.

Geir Terje Ruud starter 1.12. som Ledende redaktør af ekstrabladet.dk og medlem af Ekstra Bladets chefredaktion.

Ekstra Bladets ledende chefredaktør Poul Madsen kalder den nye konstellation et 'dreamteam':

- Søren Svendsen er Danmarks bedste og mest innovative netudvikler. Han er hovedårsagen til ekstrabladet.dk’s helt unikke førerposition. Og netop når man har succes, gælder det om at styrke holdet. Vi har søgt til udlandet for at finde en redaktionel kapacitet, der kunne matche Søren. Geir Terje Ruud har den erfaring, vildskab og viden, der kan udbygge ekstrabladet.dk’s førerposition yderligere.

Geir Terje Ruud glæder sig til at bidrage til at styrke Ekstra Bladet som Danmarks største netavis:

- Jeg har fulgt Ekstra Bladet i snart 20 år og kunne ikke sige nej til en sådan udfordring på Danmarks sjoveste og netop nu mest innovative medie-arbejdsplads.

Seneste tal for august:
ekstrabladet.dk 22 mio. besøg
ekstrabladet.tv 2 mio. besøg
mobil.eb.dk 0,4 mio. besøg

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Om Ekstra Bladet
Mest læste i Nyheder
Seneste Nyheder
Få EKSTRA overblik