TV
|
|
|
TV set af Hans Flemming Kragh, en af bagsidens faste tv-anmeldere
|
|
Af Hans Fl. Kragh
-
15:15 - 25. jun. 2003
|
|
|
SÅ SIDDER man der, aften efter aften, og skal mene noget. Til hvad nytte? Lortet er jo sendt, skærmen er slukket, folk er gået i seng, og tv-anmelderens blodskudte øjne stirrer febrilsk ud i luften for at finde noget rigtigt nederdrægtigt at skrive om de mennesker, som har brugt deres halve liv på at uddanne sig til at lave fjernsyn, og som gør det så godt, de kan, og ingen er jo forpligtet ud over sine evner. Eller for at nedgøre de stakkels politikere, som har ofret et ellers succesfyldt liv uden for Christiansborgs eller Rådhusets mure for at virke til gavn og glæde for os alle sammen i by og på land. Eller for at håne de hårdt ramte uselviske mennesker i erhvervslivet, som for svindende profitter og til lave lønninger, husk på konkurrenceevnen, ikke ved alt det gode, de vil gøre, for at vi alle skal kunne købe de varer, som vi har så hårdt brug for i det daglige.
Der sidder så en frustreret, aldrende, falleret skolelærer eller forfatter eller et par journalister med kolde hjerter og venter kun på en lejlighed til at plaffe disse hæderlige mennesker ned, fordi de ikke selv har fået succes i livet. Misundelse, brødnid, leflen for den indre svinehund, det er tv-anmeldernes lave motiver for at udøve deres blodige håndværk. Sådan tænker mange.
OG RET HAR de jo. Vi sidder der for at nedgøre folk. Bertolt Brecht sagde engang: 'Jeg håber, at de magthavende sad sikrere uden mig'. Må jeg i al beskedenhed lade dette motto også være mit. Folk, der sidder på magten, optræder ofte i tv. Somme tider får de magt alene ved at optræde i tv. En meget stor del af den danske befolkning sidder klinet til tossekassen hver aften og får smidt i hovedet, hvad de virkelige magthavere finder for godt at sige. Det skal de ikke slippe let af sted med, magthaverne. Løgne og fortielser, fordrejelser og banaliteter, undvigelser, fraser, forfalskninger, svindel og bedrag, stene for brød, elendigt tv-håndværk, leflen for seertal, alt dette er tv-anmelderens fornemste opgave at udpege, skyde ned og latterliggøre, efter fattig evne. Og så gør det jo ikke noget, at det er lidt underholdende.
|
|
|
|
