Forbrugerstoffet
|
|
|
Forbruger-patruljen er Ekstra Bladets spark til lukkede døre og dårlige forklaringer
|
|
Af Kenan Seeberg
-
15:55 - 27. jun. 2003
|
|
|
For almindelige danske forbrugere, der er blevet dårligt behandlet, går døren sjældent op af sig selv. Derimod hjælper det gevaldigt, når Ekstra Bladets Forbrugerpatrulje sparker døren ind sammen med dem.
Tag nu bare alle dem, der ringede til os og gjorde opmærksom på ulideligt lange ventetider i Tele Danmarks telebutikker.
Vi tog på besøg i en af de største telebutikker. Trak et nummer og gik diskret rundt og snakkede med rigtige kunder om service og ventetid - mens vi ventede.
- Der er altid for få til at ekspedere, sagde en fast Tele Danmark-kunde, der sad og halvsov.
- Sidste gang ventede jeg halvanden time, konstaterede en anden.
Hele butikken var én lang kø, der bare skulle have et specialbatteri eller have genåbnet deres telefon.
Da vi begyndte at tage billeder, gik det op for butiksbestyreren, at Ekstra Bladet var på visit. Og så skete der pludselig noget.
Det myldrede ud fra baglokalerne. Dong, dong, dong - nummerautomaten skiftede i rekordfart. Pludselig var der otte - og ikke kun tre - ekspedienter. De søvnige kunder smilede og blev faktisk ekspederet kvikt og effektivt. Det havde de godt nok aldrig oplevet før.
Skrid! ud!
Som aktiv forbrugerjournalist skal man have solide støvler på og sparke godt igennem. Man skal også have trænede ører. Store firmaer og institutioner har tunge døre og fantastiske forklaringer.
Jagten på Jalal Matboos forsvundne pakke til 12.000 kr., som PostDanmark ikke ville erstatte, gav os muligheden for at se, hvordan almindelige kunder bliver behandlet, når vi ikke er med.
Ingen i PostDanmarks lokale afdelinger ville tage ansvaret for den forsvundne pakke. Da vi nåede til overkontrolløren, mistede hun kontrollen.
- Skrid! UD! Gå med jer. Ikke nok med, at han vil pudse en advokat på mig, nu har han også taget Ekstra Bladet med, råbte hun skingert og flygtede ud i baglokalet.
I telefonen havde hun bildt Jalal ind, at hun var øverste myndighed. Og hun havde sikkert regnet med aldrig at se ham mere. Det gjorde hun. Og PostDanmark måtte erkende, at overkontrollørens opførsel og forklaringer ikke holdt.
En tur i åen
Da vi sparkede døren ind til kontoret hos PostDanmarks brevchef Søren Pihl, startede han med at indrømme, at PostDanmark året før havde udbetalt 5,7 millioner kroner i erstatning for forsvundne pakker. I sig selv noget af en nyhed.
Vores næste spørgsmål lød sådan:
- Hvordan kan alle de pakker forsvinde?
- De kan jo både forsvinde i vores eget system og i kundens eget system. Og de kan falde i en å!, tilføjer han så ganske overraskende.
- Undskyld, falde i en å- sådan helt bogstaveligt?
- Ja, hvis postbudet holder et sted, og en bil bakker ind i cyklen, og der er en å, og pakken falder ned i en å. Så forsvinder den jo.
Det er, hvad manden rent faktisk sagde. Og vi er glade for, at vi optog samtalen på bånd, så vi kunne citere ham fuldstændigt ordret bagefter.
Smæk til DSB
Amaria var en nydelig ældre dame, lidt mørkere end os indfødte, og så taler hun med en tung fransk accent, der ikke lader prins Henrik meget tilbage.
Hun havde stemplet sit klippekort korrekt, men var alligevel blevet bon'et 50 kroner af en kontrollør i et S-tog. Da hun protesterede, udskrev han en bøde på 500 kroner.
Dagen efter, da Amaria ville klage på DSB's bødekontor, havde hun lidt svært ved at forklare sit problem. Og en ansat hvæsede hende ind i ansigtet:
- Så rejs dog hjem!
Tårerne trillede ned af kinderne på Amaria, da hun genfortalte os historien.
Vi tog hende ved hånden hen til bødekontoret. Og verden er som forandret: De ansatte dukker sig, mens de trykker desperat på 'overfaldsalarmen'. Og som et lyntog dukker en flink sektionsleder op.
Inden der er gået mange minutter, lover han at slå en streg over både de 50 og de 500 kroner. Han lover også, at hvis han får Amarias historie bekræftet, 'så falder der brænde ned'.
Over knæet
Senere på dagen ringer marketingdirektør Birthe Brandt til Ekstra Bladet med 'en uforbeholden undskyldning til kunden'.
Vi fortæller hende, at det bliver Amaria nok ret glad for at høre, for et par unødvendige tårer er trillet ned af den pæne dames kind.
- Det kan jeg godt forstå, for det er fuldstændig uhørt. Så han vil komme over knæet, siger direktøren helt af sig selv om den fremmedfjendske DSB- mand på bødekontoret.
- Det vil jeg meddele i avisen, advarer Forbrugerpatruljen.
- Det skal du være velkommen til, svarer Birthe Brandt. Og for en gangs skyld kan man høre, at her er en marketingdirektør, der ikke er træt af budbringeren, men vred på 'forbryderen'.
Og det gjorde vi så. Altså: meddelte det i avisen. Og forhåbentlig er der så endnu en, der tænker sig om, før han misbruger sin magt, sin uniform eller sin position.
Det er nemlig derfor, Ekstra Bladet er her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Forbrugerpatruljen på uventet visit hos Franco Sko. Her indrømmede ekspedienten, at der er udsalgsskilte hele året rundt. Sådan må man ikke snyde kunderne. (Foto: Morten Bjørn Jensen)
|
|
|
|
|
|
|
- Hallo, er der nogen hjemme? Ekstra Bladet i TeleDanmarks (TDC's red.) telebutik, hvor kunderne kan risikere at vente i halve timer på at betale deres telefonregning. (Foto: Sif Meincke)
|
|
|
|
|
|
|
|
