Erhvervsstoffet
|
|
|
Uden afsløringen af Rasmus Trads' dobbeltliv var PFA-sagen ikke til at forstå
|
|
Af Søren Jakobsen
-
16:05 - 27. jun. 2001
|
|
|
Grund-ideen med at udgive Ekstra Bladet - at bringe solo-nyheder og afsløringer - sættes på spidsen i erhvervsredaktionen.
I et overordnet perspektiv er det ingen selvfølge, at en populær-avis som Ekstra Bladet har en erhvervsredaktion. Dermed er det også sagt, at en plads som erhvervsreporter her ikke er nogen retrætepost, men en daglig udfordring. Også for en gråhåret, halvskaldet senior-reporter som undertegnede.
Forpligtelsen er at levere nyheder og reportager, som familien Jensen forstår. Noget af stoffet skal samtidig være så interessant, at eksempelvis den ordførende direktør i Danske Bank er nødt til at læse det, fordi oplysningerne ikke kan findes andre steder.
Den slags journalistisk er ikke en samlebåndsvare, men den skal leveres jævnligt. Ellers risikerer journalisten samme skæbne som forwarden, der ikke formår at score på grønsværen.
For at blive i billedet er forskellen på en fodbold-forward og en erhvervsjournalist på Ekstra Bladet i øvrigt, at journalisten får serveret meget få scoringschancer på et fad eller via kollegerne. Man må selv slide for det.
Somme tider jages i flok, somme tider solo.
PFA-sagen
Da Kurt Thorsens byggeforetagender forliste, fordi det økonomiske grundlag byggede på falske garantier, kom affæren til at optage alle medier i måneder og år. Krakket og falsknerierne var fælles stof, men hvordan kunne det overhovedet ske?
På Ekstra Bladet lagde erhvervsredaktionen alt andet til side for at jagte svar på de mange spørgsmål. Det var for enkelt med en Trads, der bare tilstod, og en Thorsen, der benægtede alt.
Jagten lykkedes langt hen ad vejen. Som første avis afslørede Ekstra Bladet, at Rasmus Trads' motiv til at forfalske koncernchef André Lublins underskrift var et jetsetliv med en ung elskerinde, ansat i PFA og nydende en næsten patriarkalsk beskyttelse af Lublin.
Da direktøren for Kurt Thorsens spanske forretninger, Anna Thygesen, fortalte om sit nære forhold til sin chef, var det også først til os. Hun troede på Thorsens uskyld og forsvarede ham.
Tæt på privatlivet, ja. Men afgørende for at forstå, hvorledes landets hidtil største svindelaffære kunne udvikle sig.
At være med til at afdække en så stor affære var næsten som at være medvirkende i en kriminalserie. Forskellen var, at det hele var live og fakta, og at forløbet var langt.
En af de store glæder ved at arbejde på Ekstra Bladet er, at avisen har ressourcer til at holde fast.
Røgte ruser
Hverdagen er langt mindre pompøs, som når en fisker røgter sine garn. Der er surt slid med gennemgang af regnskaber, rutine-overvågning af aktiekurser, begæring om aktindsigt hos myndigheder, besøg på tinglysningskontorer, søgning i databaser med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens som den vigtigste. Det skal gøres, for pludselig er der brikker, som fører til, at de rette spørgsmål kan stilles og indgå i netop den slags artikler, der skal i Ekstra Bladets spalter.
I forhold til 'gode gamle dage' er det blevet vanskeligere at afdække skandaler. Det er kun på overfladen, virksomhederne fremtræder som mere åbne og ærlige. Virkeligheden er, at alle større virksomheder har informationsafdelinger, hvis væsentligste opgave er at sørge for, at de negative billeder ikke bliver fremkaldt. Går det rigtig galt, hyrer de mest avancerede virksomheder særlige specialister til såkaldt 'brandslukning'.
Spejderreglerne - ja, de gælder kun i spejderkorpset.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Kurt Thorsen taler i telefon med Ekstra Bladets læsere. Erhvervsredaktionens senior-reporter Søren Jacobsen lytter med. (Foto: Morten Bjørn Jensen)
|
|
|
|
|
|
|
Rasmus Trads fulgtes med Ekstra Bladets John Mynderup, den dag da han fik fem års fængsel i PFA-sagen. (Foto: Morten Bjørn Jensen)
|
|
|
|
|
|
|
Jan Michaelsen er lige bag Kurt Thorsens højre skulder efter byretsdommen i PFA-sagen. (Foto: Jens Dresling)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
