Politik på Ekstra Bladsk
|
|
|
Eller historien om, hvordan man kan score de store historier uden daglige pligthistorier
|
|
Af Elisabet Svane
-
16:05 - 27. jun. 2001
|
|
|
Politik i Ekstra Bladet? Ha, ha, ha.
Bemærkningen er hørt- blandt folk, der aldrig læser avisen. Læserne ved, at der ikke er grund til hånlatter. Ekstra Bladets politiske redaktion udmærker sig ved at have de væsentlige historier og lade de andre ligge.
Vi skriver ikke spalte op og spalte ned om 'kriser', der bare er almindelig uenighed, men vi er der, når det rykker. Da Nyrup rokerede sin regering i slutningen af 2000, kunne Ekstra Bladet fortælle, hvem der rokerede - og hvornår det ville ske. Vi skrev om Uffe Ellemanns afgang som Venstres formand, fem dage før det skete. Vi havde det spidseste portræt af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, og vi havde Mimi Jakobsens skilsmisse fra Bengt Burg.
Det er kort sagt en blandet landhandel, medarbejderne på den politiske redaktion driver. Vi går dagligt på Christiansborg, og skønt vi ikke hver dag forærer politikerne spalter til alle de 'gode' ideer, har vi kilderne i orden, når det gælder.
Holder ikke med nogen
Dem får vi ved at tale med folk på Christiansborg. Ikke interview, men ved at gå rundt og bare tale. Der falder altid historier af. Måske ikke til i morgen, men oplysninger her og der, som sat rigtigt sammen fortæller mere om dansk politik end nok så mange pressemøder.
Pressemøderne går vi til, når vi synes, de er vigtige. De andre lader vi morgenaviserne om.
Vores naturlige arbejdsmetode er hele tiden at holde os orienteret. Måske lader vi en sag ligge en tid, men vi skal vide, hvad essensen er. Vi skal holde øje med magtmisbruget - hvad enten Ritt Bjerregaard scorer en stor lejlighed, eller Marianne Jelved forsøger at værne om storbankerne i en ny banklov. Vi skal checke politikernes privatliv- har de skattesager, skal de skilles, eller får Stavad udført sort arbejde? Det sidste har vi dog aldrig kunnet bevise.
Vi har ikke nogen, vi holder med. Sådan fast. Som udgangspunkt vil vi dog altid holde med de små mod de store, men vi vurderer altid den enkelte sag. Faktisk bruger vi megen tid på at vende en sag - og så vende den en gang til. Fordi den første, indlysende sandhed ikke altid er den rigtige, og fordi vi ved, at jo mere man lytter og samtaler, jo klogere bliver man.
Da vi samtidig er det medie, der udkommer sidst, skal vi altid kunne tilføre vores historie noget 'ekstra'. Det hedder jo Ekstra Bladet. Det kan give rigtig lange arbejdsdage, især når det hele koger på Christiansborg. Vi er med fra starten, og når de andre aviser og tv går hjem, bliver vi siddende og arbejder.
Cremen uden rugbrødet
Portrætter og interview hører også hjemme hos os. Med vores baggrundsviden kan vi lave portrætter, der går tættere på hovedpersonerne i dansk politik. Af og til laver andre redaktioner interview med politikere, men handler det om ren politik, er det altid os.
Også EU hører under den politiske redaktion. Og arbejdsmarkedet, statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Vi har ikke hver især egentlige ansvarsområder, men den, der er god til portrætter, laver mange portrætter. Den, der har fod på arbejdsmarkedet, bruger kræfter dér. Den, der kan personstoffet, hiver de nyheder hjem, og den, der har styr på økonomi, gennemgår regeringens udspil med tættekam.
Derfor kan vi levere kompetent stof. Fordi redaktionen arbejder sammen som en helhed og bruger hinanden, lykkes det faktisk ganske ofte for os at sikre de gode historier solo til Ekstra Bladet. Selv om vi ikke laver dagligt pligtarbejde - 'rugbrød' i journalistslang.
Det springer vi tit over i spalterne, men fordi vi alligevel følger alting tæt, kan vi slå til, når historien er der. Så at sige snuppe cremen uden at lave det daglige rugbrød.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der var ikke roser nok... Statsminister Poul Nyrup deler røde roser ud på strøget i København for at hente stemmer for Europasamarbejdet. Billedet var blandt dem, som skaffede Jan Grarup titlen som Årets Pressefotograf 2000.
|
|
|
|
|
|
|
Ekstra Bladet fulgte med Dansk Folkepartis spidser til Østrig under EU's sanktioner. Men ingen af landets omstridte regeringspolitikere havde tid til at møde Kjærsgaard og Camre. (Foto: Morten Bjørn Jensen)
|
|
|
|
|
|
|
Ekstra Bladets forside den 10. marts 1998. Uffe var lidt for sejrssikker aftenen før valgdagen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
