Kriminalstoffet
|
|
|
Kriminalredaktionen skriver om makabre drab, dækker retssager og fortæller historien om det forsvundne barn, der dukkede op i god behold
|
|
Af Mette Fleckner
-
16:10 - 27. jun. 2001
|
|
|
- En mor og hendes to sønner er forsvundet. Vi frygter, at de er blevet myrdet.
Sådan svarede politiet i Hvidovre en sommer-formiddag, da kriminalreporter Geert Frøsig rutinemæssigt ringede for at spørge, om der var sket noget særligt i løbet af det seneste døgn.
Omgående blev flere journalister sat på sagen. Gorm Lindbjerg rykkede ud som en af de første:
- Ingen anede, om de tre vitterlig var blevet dræbt. Jeg skulle tale med naboer på vejen for at danne mig et billede af den forsvundne familie.
- En af dem fortalte, at der havde hængt en seddel på familiens dør, hvor der stod, at mor og sønner var taget på ferie, beretter Lindbjerg. - Det mærkelige var, at det stod på en blanding af dansk og engelsk. Hvorfor skulle moderen skrive sådan? En anden måtte have sat sedlen op, men hvorfor.
Ud i natten
Det var startsskuddet til den journalistiske dækning af en af Danmarkshistoriens mest makabre drabssager med dansk-amerikaneren Peter Lundin i hovedrollen.
Lundin-sagen er blot én af mange, som Ekstra Bladets kriminalredaktion har arbejdet med.
Redaktionens journalister dækker hovedstadsområdet og en del af Sjælland. To fotografer er tilknyttet redaktionen. De skiftes til at være på vagt om natten og følger nøje politiets og brandvæsnets arbejde, klar til hurtigt at rykke ud for at få billeder - om ikke samtidig med, så hurtigt efter nattens dramaer.
Der er aldrig to dage, som er ens for journalisterne. Nogle er rolige, så der er god tid til at tale med politi, anklagere og forsvarsadvokater - bl. a. for forberede retssager.
For kriminalreporterne færdes hjemmevant i by- og landsret. Tit er det først ved den endelige retssag, at pressen hører alle sider af en sag. Især hvis en efterforskning mod en anholdt person har kørt for såkaldt 'lukkede døre'.
De skæbner, der bliver rullet op i retssalene, er historier om ondskab, sorg og angst, men også om mennesker, der aldrig fik en chance i livet - eller ikke greb den.
- Vi kommer tæt på en virkelighed, som få mennesker møder - både med hensyn til politiets efterforskningsmetoder og mange kriminelles adfærd. Det er utrolig spændende, siger journalist Niels Pinborg.
Arbejdsdagen kan være ganske stressende og hektisk for kriminalreporterne.
Geert Frøsig tænker tilbage på en nat i sin 31-årige karriere på Ekstra Bladet:
- Jeg sad hjemme en sen lørdag aften og fik at vide, at et tog var blevet afsporet. Avisen havde haft deadline til søndag, men fotograf og jeg rykkede for at få billeder til mandagsavisen.
Rocker-granat
- Jeg var lige kommet hjem og havde lagt hovedet på puden, da min telefon ringede. En voldsom trafik-ulykke i det indre København. Flere mennesker dræbt. Da jeg langt om længe lå i min seng og sov, ringede en kilde. Klokken var blevet 03. Beskeden lød: Der er skudt en granat ind til en fest hos Hell's Angels på Nørrebro. Flere dræbte og mange alvorligt sårede...
For journalisterne gælder det ved de store kriminalsager at få så mange mennesker i tale som muligt. At være på gerningsstedet, følge politiets arbejde, tale med vidner eller andre involverede - det giver den mest nuancerede dækning.
- Vi kommer ind bag tæppet, hvor det virkelig gør ondt. Det er en svær journalistisk disciplin. Vi bliver tit følelsesmæssigt berørt, men skal være professionelle, siger journalist Anton Rasmussen.
I kriminaljournalistikken er der heldigvis også de solstrålehistorier, som journalisterne husker med glæde: Som når det forsvundne barn gør al frygt til skamme og dukker op i god behold.
Eller når Ekstra Bladet afslører, at et uskyldigt menneske er blevet offer for justitsmord - og retfærdigheden får det sidste ord.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Chaufføren var alene i bussen, da linie 100S en morgen i glat føre skred ud i Københavns Havn. Chaufføren reddede sig - uskadt. (Jensen/Frederiksen)
|
|
|
|
|
|
|
Marianne Pedersens og hendes to sønners forsvinden i sommeren 2000 blev til en af dansk kriminalhistories mest opsigtsvækkende drabssager. I marts 2001 blev Peter Lundin idømt fængsel på livstid for de tre drab. (Foto: Finn Frandsen)
|
|
|
|
|
|
|
Kort tid efter, at Peter Lundin havde fået sin dom, fik lederen af Ekstra Bladets kriminalredaktion Mette Fleckner som den første journalist adgang til at interviewe ham i fængslet. Den to timer lange samtale blev gengivet over tre dage i avisen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
