Avisen bærer demokratiet
|
|
|
Det er gået op og ned for dagbladene, men de finder stadig de fleste nyheder
|
|
Af Kate Bluhme
-
16:00 - 26. jun. 2004
|
|
|
Han hed Johan Gutenberg, og han blev født i Maintz i Tyskland lige før år 1400. Man ved ikke frygteligt meget om hans liv, men én ting står klart:
I 1445 fandt han ud af, hvordan man ved hjælp af skrifttyper kunne trykke bøger i mange, mange og ganske ens eksemplarer. Indtil da var alle bøger håndskrevne.
Bogtrykkunsten og typografien var forudsætningen for demokratiet - og for avisen, som i århundreder blev borgernes kilde til viden om det samfund, de levede i. Den dag i dag er aviserne den vigtigste kilde til denne viden.
En avis er 'et trykt, periodisk massemedie med et alment-aktuelt indhold, der meddeler et bredt publikum den senest tilgængelige viden om begivenheder i udland, indland og lokalsamfund'. Den 'bringer nyt om alle slags vigtige og opsigtsvækkende begivenheder med tilhørende billeder, baggrundsstof og meningsytringer. Desuden offentlige bekendtgørelser, betalte annoncer, praktiske oplysninger, hobby- og billedstof samt underholdende og oplysende stof' (kilde: Den store danske Encyklopædi).
Politiken gik foran
De første egentlige nyhedsaviser i Europa så dagens lys i 1500-tallet.
I Danmark kom de første aviser en-to gange om ugen fra 1634. I 1749 startede den avis, der som en af verdens ældste den dag i dag udkommer som Berlingske Tidende. Dengang var der stram offentlig styring af avismarkedet via censur og privilegier.
Da Danmark fik demokrati i 1849, udvikledes politiske aviser i takt med de politiske partier. I 'firbladssystemet' havde de fleste større byer en avis for hvert af de fire dominerende politiske partier.
Den moderne avis fødtes i 1905. Reporteren Henrik Cavling blev redaktør på Politiken, som han, inspireret af oplevelser i USA, gjorde til morgenavis i det format, de fleste aviser stadig har, med fængende overskrifter og billeder og hovedvægt på nyheder. Modellen blev hurtigt efterlignet af Københavns andre aviser og de store aviser i provinsen.
Op gennem 1900-tallet gik det op og ned for avisbranchen. Da der var flest aviser i København, var der 22, provinsen toppede med 110.
Ikke mindst afskeden med firbladssystemet kostede voldsom bladdød, som efter den tyske besættelses ophør i 1945 over to årtier bragte antallet af provinsaviser ned til 39. I foråret 2001 valgte LO at dreje nøglen om på 'Aktuelt', den sidste socialdemokratiske avis i Danmark. Samlet er antallet af danske dagblade nu nede på 36, hvoraf nogle er i så tæt familie, at man godt kan sige, at antallet faktisk er 32! Nye produkter er dog også kommet til i form af gratisaviserne Urban og metroXpress. Et nyt dagblad, Dagen, udkom fra oktober 2002 - og lukkede bare 40 dage senere. Endelig fusionerede Politikens Hus og Jyllands-Posten den 1. januar 2003 (nyt navn: JP/Politikens Hus a/s) - det vil dog ikke redaktionelt påvirke udgivelsen af de tre aviser: Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten. Der er fortsat tale om tre uafhængige, selvstændige aviser.
Når man alligevel stadig kan kalde avisen for den vigtigste kilde til borgernes viden om samfundet, skyldes det, at dagbladene leverer langt den største del af de informationer, som andre medier benytter. Når folk tror, at de får deres vigtigste nyheder fra tv, er det indbildning. For det første er det ofte sådan, at de oplysninger, folk tror, de har fra tv, faktisk ikke har været bragt dér. For det andet er en stor del af tv- og radionyheder hentet fra aviserne.
En undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet i Odense i det sene efterår 1999 viste, at 88 procent af den samlede nyhedsproduktion i Danmark over en uge blev leveret af dagbladene. I bogen 'Først med det sidste - en nyhedsuge i Danmark' konstaterer professor Anker Brink Lund, at 'det daglige udbud i TV-avisen og TV2-Nyhederne alt i alt udgør under halvdelen af den daglige nyhedsproduktion på en gennemsnitlig morgenavis'.
Han konkluderer, at 'alt i alt kommer vi på årsplan op på ca. en million nyheder fra danske leverandører, hvoraf dagspressen producerer de 800.000'.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Johan Gutenberg fra Maintz - hans opfindelse af løse typer og bogtrykkunstens opblomstring i 1400-1500-tallet gjorde det muligt at skabe aviserne, som den dag i dag er den vigtigste kilde til borgernes viden om samfundet.
|
|
|
|
|
|
|
|
