Frokostavis til morgenmad
|
|
|
|
|
|
-
16:05 - 27. jun. 2004
|
|
|
Det kan være forvirrende, at Ekstra Bladet kaldes en frokost- eller formiddagsavis, når alle og enhver ved, at avisen fås fra kl. 6 eller kl. 7 mange steder i og omkring landets store byer.
I dag bliver Ekstra Bladet oftest kaldt en tabloid-avis efter engelsk inspiration, hvor tabloid angiver formatet på avisen. Morgenaviserne udkommer i et såkaldt broadsheet format.
Og kært barn har mange navne. Nogle kalder Ekstra Bladet boulevard- , smuds- eller populærpressen, gammeldags benævnelser, der alle dækker over avistyper fra 1800-tallet, som ikke var karakteriseret ved fuldt repertoire af stofområder.
Ekstra Bladet er alt andet lige en generel avis med vægt på de underholdende elementer. Avisen udkom oprindeligt kl. 17. Hurtigt blev tidspunktet rykket til kl. 16. Gennem næsten 100 år er trykstart og udgivelse gradvis rykket længere og længere tilbage i takt med den øgede konkurrence på avismarkedet.
I 1970erne blev udgivelsestidspunktet af hensyn til ekspansion i provinsen rykket så langt frem på morgenen, at aviserne kunne nå frem samme dag over hele landet. Og i dag kan mange få avisen, allerede inden de tager på arbejde.
|
|
|
|
|