Historie

Victorprisen

Hvert år den 18. februar er der en person i dansk journalistik eller samfundsdebat, som får en god, gedigen granitbrosten med hjem til amagerhylden.

  • I 1999 overrakte Victor Andreasen årets brosten til en af de mest uregérlige og respektløse mænd i dansk presse, redaktør Jens Erik Olsen fra Karup Ugeavis. (Foto: Mads Winther)
I 1999 overrakte Victor Andreasen årets brosten til en af de mest uregérlige og respektløse mænd i dansk presse, redaktør Jens Erik Olsen fra Karup Ugeavis. (Foto: Mads Winther)
Det er vinderen af Årets Victor, Ekstra Bladets egen pris, som blev indstiftet i 1980 i tidligere chefredaktør Victor Andreasens navn, uddelt første gang på hans 60 års fødselsdag og siden hvert år på samme dato - eller på en hverdag tæt på.

To daværende medarbejdere, layoutchef Per Skovmose og politisk medarbejder Jacob Ludvigsen, fik ideen, og deres chefredaktør Sven Ove Gade førte den ud i livet.

Siden er prisen givet til journalister, forfattere, fotografer og tegnere, indenhus som udenhus. Men alle med det fælles træk, at de virker i Victor Andreasens og Ekstra Bladets frække og anarkistiske ånd. Prisen består af en symbolsk brosten, en check på et pænt pengebeløb og en weekend for to i Victos Andreasens fødeby Silkeborg.

I 2005 gik prisen til Ekstra Bladets Lennart Schønberg og TV2's freelancer Bjørn Bertelsen for deres afsløringer af svinsk rengøring i Danish Crowns svineslagteri i Odense.
Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet