Portrætfotoet
|
|
|
Der stilles store krav til de skrevne og fotograferede portrætter i Ekstra Bladet
|
|
Af Kate Bluhme
-
15:20 - 27. jun. 2003
|
|
|
Et foto, der afslører - også for den fotograferede selv. Afslører glæde, undertrykt sorg, angst, magtbegær.
Ekstra Bladets store interview bæres ofte af et portræt med signaturen Claus Lunde.
Lunde har i et par år gjort portrættet til sin niche blandt de mange opgaver i bladets fotoafdeling.
- Jeg trængte til ro. Jeg trængte til at isolere mig, forklarer han.
Gammel og lidt træt? Nej, tværtimod. Lunde er en af Ekstra Bladets yngste faste fotografer. 29 år og fra generationen af danske pressefotografer, som har gjort den store verden til jagtmark for trofæer, der vinder priser.
- Jeg ville også ud og dække krig og kriser. Men så døde min mor af kræft. Jeg kunne ikke mere være den glade dreng. Jeg fik dødsangst - blev angst for at miste og for, at andre skulle miste.
Så Lunde nægtede at tage ud på de risikable opgaver. Blev hjemme, var far. Og han dyrkede - støttet af billedchef Jan Unger, understreger han - portrætfotografiet op i en modningsproces, som har givet ham selv styrke og Ekstra Bladets læsere store oplevelser.
- En portrætopgave begynder med omhyggelig forberedelse med journalisten og redaktøren og læsning af gamle artikler.
- Når vi møder personen, sætter jeg mig helst tæt på. Jeg prøver at bruge tiden, mens journalisten interviewer, til at opbygge tillid. F.eks. prøver jeg at folde hænderne på samme måde som 'ofret', prøver at smile lidt, hvis spørgsmålene er svære - den slags ting.
Tre ofre
- Jeg fotograferer helst ikke, mens der interviewes. Så kan jeg ikke koncentrere mig om, hvad der bliver sagt. I 85 procent af tilfældene tager jeg billederne bagefter. Hvis tilliden så ikke er der, er det for sent.
Claus Lunde nævner tre helt forskellige eksempler på sit arbejde: forfatteren Suzanne Bjerrehuus, skuespilleren Søren Pilmark og Røde Kors' generalsekretær Jørgen Poulsen.
Suzanne Bjerrehuus var netop kommet igennem behandling efter sin kræftsygdom og havde udgivet en bog om det. Claus erklærer åbent, at han er vild med kvinder som Suzanne. Men han ville vise en anden Suzanne, end Suzanne ville!
- Man tror, man kender hende. Min opgave var at vise det, man ellers ikke viser. Jeg synes, hun er fantastisk smuk. Men samtidig lagde jeg hende i en sort ramme for at vise, at der var tale om et forløb med døden på struben, bogstaveligt talt. Det var råt og kontant - virkeligheden blev ikke redigeret af hende.
Kørt træt
Suzanne Bjerrehuus var ikke glad for billedet. Det er Claus ked af. Derimod er han ret ligeglad med, om Søren Pilmark synes om det, der blev taget af ham.
- Pilmark bryder sig ikke meget om Ekstra Bladet og slet ikke om at tale om sig selv. Jeg fik udvirket, at interviewet foregik i vores atelier for at udnytte tiden bedst muligt, og for en gangs skyld talte jeg, sideløbende med at journalisten gjorde det. Vi kørte ham simpelthen træt - og så var billedet der! Luften gik af ballonen.
- Om jeg var tilfreds med det? Ja, for helvede! Han havde kørt mig rundt på sine præmisser. Det er et klassisk billede, men stærkt. Jeg tror ikke, han er set sådan før.
Det tog også sin tid for Claus Lunde at bløde Jørgen Poulsen op. Ikke fordi han er et modvilligt inter-view-offer. Men fordi manden er umådeligt medie-bevidst og fylder meget.
At gå amok
- Han ville gerne fotograferes med Røde Kors-flaget. Jeg sagde, at ja, hvis piben så også var med, kunne vi finde 1234 billeder magen til i arkivet! Så bad jeg ham give mig fem minutter- bagefter ville jeg fortælle ham, hvordan han opfatter sig selv. Han var lamslået! Men jeg fik ham over på min side...
Det endte med et storsmilende og anderledes billede ved Fælledparken. Og bagefter sendte generalsekretæren fotografen et meget smukt brev.
- Forskellen på Ekstra Bladets portrætter og andre avisers er, at det, vi laver, er værd at læse, siger den unge portrætfotograf med overbevisning. - De andre laver overflade og eftersnak. Vi stiller store, store krav til vores større interview. De er afsindigt pågående, og de stikker dybt.
Claus Lunde tager ikke kun portrætfotografier til Ekstra Bladet. Også nyhedsreportage. Allerede i 1995 vandt han en andenpris i de danske pressefotografers årlige konkurrence med en serie nyhedsbilleder fra en nynazistisk demonstration.
- Nyhedsreportage er fedt. Meget bredere. Portrætter hele tiden - det ville blive for tungt. Det tærer. Jeg er et meget spontant menneske. Jeg har også brug for at gå amok.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Søren Pilmark. (Claus Lunde)
|
|
|
|
|
|
|
Jørgen Poulsen. (Foto: Claus Lunde)
|
|
|
|
|
|
|
Jørgen Poulsen. (Foto: Claus Lunde)
|
|
|
|
|
|
Suzanne Bjerrehuus. (Foto: Claus Lunde)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
