Avismageren bestemmer
|
|
|
Avismageren har det sidste ord, når morgendagens avis skrues sammen sent om aftenen
|
|
Af Kate Bluhme
-
15:25 - 27. jun. 2003
|
|
|
Med umiskendeligt nordjysk tonefald lyder det træt ud i lokalet:
- Det er ikke nemt at være eneste kunstner blandt arbejdsmænd!
Det er aftenens avismager, som duknakket trækker sig i det pjuskede gråsprængte overskæg og mekanisk stopper skjortenbedre ned bag bukselinningen på ryggen.
Dagen efter er det en anden avismager, der har tjansen. Han sidder med store, tunge støvler oppe på skrivebordet og taler i telefon med en medarbejder, mens han distræt kører den ene hånd rundt på sin tætbarberede isse. Det fynske tonefald er næsten væk, men hjemøens blidhed bor i det smil, som indimellem lyser de nærmeste omgivelser op.
Ny dag, ny avismager:- Godnat, skat. Sov godt, siger hun ud på aftenen med svag Taastrup-accent i telefonen til næsten-teenageren derhjemme. Stryger det blonde hår om bag øret og stirrer koncentreret på skærmen med senest indkomne bidrag til morgendagens avis.
Avismageren på Ekstra Bladet er den, der bestemmer, hvordan næste dags avis ser ud. Han eller hun fordeler artiklerne i avisen, bestemmer, hvilke der skal have stort udstyr, og hvilke, der køres stramt.
Ved avisens sengetid
Jobbet går på omgang mellem seks-syv personer med redaktør Mogens Bille som ankermand. Det er ham, der er nordjyden, og udtrykket om 'kunstneren blandt arbejdsmænd' har han hugget fra en anden af sekretariatets faste, en af Sportens redaktionssekretærer.
Avismageren møder ved 14-tiden og går hjem, når avisen er 'lagt i seng'. Formelt er det chefredaktionen, som bestemmer over avisen, og avismageren taler da også dagen og aftenen igennem med chefredaktionens medlemmer om prioritering.
Men de vigtigste partnere for avismageren er de to layoutere, som henholdsvis styrer aflevering til teknikken af de færdige sider og designer forsiden, billedredaktøren og den redaktionssekretær, som er aftenens 'assisterende' og bl.a. forsøger at skaffe avismageren lidt fred for de evigt kimende telefoner og for medarbejdere, som skal tjekke, om stoffet er nået frem.
Der er aftener, hvor tingene går glat, alt stof kommer frem i aftalt form til tiden, håbet om en god historie til forsiden bliver opfyldt, og hvor avismageren omkring deadline mellem klokken 2 og 3 roligt kan pakke sammen og overlade de sidste opgaver med at tjekke sider og være brandvagt til natredaktøren, sidste m/k i sekretariatet.
Men der er også de nætter, hvor tingene skal tages med tang, eller hvor nyhederne vælter ind med brandbilsfart eller som bombenedslag over Beirut.
Så kan det være stressende at være avismager, smide historier ud og sætte andre på. Der kan blive råbt højt, og man skal omgås avismageren som et råddent æg.
Men når det lykkes at få en flot avis ud under de omstændigheder - så er de sene nætter i redaktionssekretariatet indbegrebet af dagblad. Og vanedannende.
|
|
|
|
