Fotograferne
|
|
|
Ekstra Bladets fotoafdeling henter priser fra krig og hverdag
|
|
Af Kate Bluhme
-
15:50 - 27. jun. 2003
|
|
|
- Jeg fotograferer for læserne. Ikke for kollegerne.
Fotograf Jan Grarup vandt i marts 2001 for tredje gang i sit 32-årige liv titlen som Årets Pressefotograf i Danmark. Et hat-trick, som ingen tidligere har scoret. Grarup var nyuddannet på Ekstra Bladet og 22 år, da han fik prisen første gang. (Grarup er siden denne artikel blev skrevet skiftet til Politiken).
I tider, hvor ambitiøse danske pressefotografer har taget pris efter pris i internationale konkurrencer, har det heddet sig, at især de unge i faget kun har priser i hovedet, og at priser kun vindes med billeder fra lange rejser til krigs- eller krisezoner i udlandet. Som Jan Grarup usentimentalt og uhyre politisk ukorrekt siger:
- Myten er, at bare der er en neger på billedet, er det godt!
Stærkt hold
Jan Grarup har for Ekstra Bladet besøgt mange krigs- og krisezoner siden sin ansættelse som purung. Og der har været mange negre på hans billeder - også på nogle af dem, han har vundet priser for.
Men i 2001 vandt han den fornemme pris med fire billeder, taget på almindelige vagter for Ekstra Bladet. To i København, et i Roskilde og et i Odense. Det femte billede i vinderserien - okay, det var taget på en reportagetur til Ramallah på Vestbredden.
Jan Grarup er én på et meget stærkt hold af fotografer, som præger Ekstra Bladet med kvalitetsbilleder fra ud- og især indland. År efter år er Ekstra Bladets billeder med på fotografernes årsudstillinger, ofte på vinderpladser.
Men vigtigst: De bliver anvendt i avisen som en uundværlig del af historiefortællingen. Som forsidens eller plakatens uundværlige blikfang. Som illustration, der understøtter den skrivende kollegas artikel. Som det bærende, blot med en kort tekst. Og ofte som en uadskillelig del af en vedkommende journalistisk helhed, som bryder grænsen til læserens inderste bevidsthed.
Fagets pris
Langt de fleste billeder tages nu med digitale kameraer. Så sender fotografen det - ofte med mobiltelefon og modem direkte fra stedet, hvor billedet tages - ind i en computer på redaktionen. Herfra kan det ekspederes videre til skærmen, hvor avissiden sættes op, og - hvis deadline er virkelig tæt på - trykkes, inden der er gået et kvarter.
Som citeret i indledningen: Ekstra Bladets fotograf tager billeder for læserne skyld!
- Det er dem, der skal have noget ud af det, understreger Jan Grarup. - Det er da en ære at vinde - Årets Pressefoto er jo fagets pris til sig selv. Men det har nu aldrig skadet, at beskuerens ekspertise blev taget med i vurderingen.
Det diskuteres intenst i disse år, om pressefotografiet svælger i fotogen død og ulykke. Jan Grarup:
- Æstetik hjælper billeder til at leve. Det helt rå kan folk ikke holde ud. Men mine billeder skal ikke være kunst på en væg.
I Ekstra Bladets fotoafdeling er det opfattelsen, at det er meget få billeder, som ikke skal tages. Men når de er taget, skal det overvejes nøje, om de skal bringes i avisen. Den afgørelse er ikke altid nem.
Bedøvende
Når valget skal træffes, træder billedchef eller jourhavende billedredaktør til i diskussion med redaktionssekretærer, layoutere, avismager og i særlige tilfælde chefredaktør.
- Det er meget sjældent kvalitet, vi drøfter, siger billedchef Jan Unger. - Vi er som regel enige om, hvorvidt et billede er godt eller ej. Men skal det bringes? Et kraftfuldt billede, et nærmest eksplosivt billede, kan bedøve en historie. Der skal være balance.
- Vi skal hver gang forholde os til billedets relevans, også sammenholdt med, hvad der i øvrigt er i avisen, og hvad der sker i verden dén dag, dén nat. Et fabelagtigt udlandsbillede må måske vige, fordi en hverdagshistorie fra Danmark med et måske ret ordinært billede altså har et større nærvær.
- Sker det, at et billede af etiske grunde ikke kommer i Ekstra Bladet?
- Ja. Den etiske overvejelse er altid med. Et voldsomt billede skal f. eks. være relevant.
Vores grænse
Unger nævner en meget voldsom busulykke i København med flere dræbte og mange stærkt tilskadekomne. Ekstra Bladet - og de øvrige medier, trykte og elektronisk - bragte uhyggelige billeder.
- Det var en af de situationer, hvor vi bogstaveligt talt står på kanten og ser ned i helvede. Det er et forfærdeligt syn. Men det skal vejes imod, at det altså fortæller om en virkelighed, hvor vi alle sammen kan risikere på sekunder at blive flået i stumper og stykker af en jernnæve på vejen til en hyggelig middag.
- Det var relevant at vise, hvad der skete. Men det ér på grænsen. Også vores....
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I Ramallah fulgte Jan Grarup en flok palæstinensiske drenges kamp mod israelerne. Mohammed blev dræbt - han blev 15 år.
!
|
|
|
|
|
|
|
Centrum af København lignede en borgerkrigs-zone, da storklubberne Arsenal og Galatasaray i 2000 skulle kæmpe i Parken om UEFA-cuppen i fodbold. (Jesper Stormly Hansen)
|
|
|
|
|
|
|
Ekstra Bladet fik det allersidste interview med Victor Borge, som besøgte København ugen før sin død i december 2000. Selv i sin sidste trætte tid var Borge en spasmager. (Foto: Jan Unger)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
