Persondata politik

Ekstra Bladets lærerværelse

Henrik Schou arbejder for avisen ude blandt børn og unge

  • Henrik Schou på besøg på en skole, hvor man diskuterer Ekstra Bladets særavis om Generation XXXL - fedme-epidemien blandt unge.
Henrik Schou på besøg på en skole, hvor man diskuterer Ekstra Bladets særavis om Generation XXXL - fedme-epidemien blandt unge.
1 af 1
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
 

Hvad laver en skolelærer som ansat på en avis?

I tilfældet Henrik Schou laver han rigtig meget! Henrik er skolekonsulent på Ekstra Bladet. Han er avisens ansigt over for folkeskoler og gymnasiale uddannelser, og han er hovedkraft bag den landsdækkende succes Ekstra Bladets Skolefodbold. I begge forbindelser bruger han en stor del af sin arbejdstid ude, hvor de unge er.

Men han sidder også på sit kontor på Rådhuspladsen i København, hvor han arbejder på den onlineservice, der skal give bl.a. skoleelever oplysninger om Ekstra Bladet.

Lav din egen avis
På ekstrabladet.dk/skole kan man se præsentationsvideoer om avisen, og den ambitiøse skolekonsulent arbejder sammen med sit sekretariat hele tiden på at forbedre de interaktive tilbud til skolelærere og elever.

- Det næste, som vi håber at have i drift i foråret 2007, bliver en netportal, hvor eleverne, når de har lyst, kan lave deres egen avis med Ekstra Bladets virkemidler. Man skal kunne lægge lyd, billeder og tekst ind i bladets format direkte på internettet. Så kan lærerne kan sige: ’Det her kan I gå hjem og arbejde med’, forklarer Henrik Schou.

Henriks erfaring, bl. a. fra hans egen tid som folkeskolelærer, er, at mange kolleger opfatter Politiken som den eneste avis, der duer. Den fordom skal brydes ned med tilbud til lærerne om godt Ekstra Blads-materiale til undervisningen i især samfundsfag og dansk.

- Det er ikke børn, der har fordomme, men Politiken er tit det eneste, eleverne bliver præsenteret for. Det er jo problematisk, for det betyder, at eleverne kun får én vinkel.

- Ekstra Bladets er de unges avis, og det håber jeg, lærerne vil se, når de ser, hvad vi har at byde på, siger Henrik Schou.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik